User:Lacey/Text

v

Forord
Forkortelser
Den anvendte lydskrift
Kort over Shetland
Det gamle shetlandske sprog
Low's shetlandske sprogprøver
Om udforskningen af Low's sprogprøver
Ord fra det shetlandske hverdagssprog
Low's 'transskriptionssystem'
Hvorfra fik Low disse ord?
En analyse af de enkelte ord i listen
A. Low's rejsemål - Fugleøen, Yderøen
B. Gav vus dagh u dagloght brau
C. Hav, fisk og klipper
D. Fartøjet og dets dele
E. Nogle beklædningsgenstande
F. Fuglelivet ved havet
G. Det dækkede bord
H. Husdyrene på Foula
I. En skifting?
Sproglig opsummering
A. Leksikalsk oversigt
B. Etymologisk oversigt
C. Fonologisk opsummering
D. Opsummering af de grammatiske træk
E. Orddannelse
Afsluttende bemærkinger
Noter
Litteraturfortegnelse
Summary in English

vi

FORORD

I denne bog, der oprindeligt blev til som specialeafhandling ved Engelsk Institut, Odense Universitet, findes den første komplette gennemgang af den shetlandske ordliste, som skotten George Low optegnede på sin tur til den lille ø Foula i juli 1774, og so er et af de ganske få vidnesbyrd vi har om det gamle shetlandske Norn- sprog fra den tid, da det endnu taltes som et levende dagligsprog hos i hvert fald en del af den shetlandske befolkning.

Selvom der naturligvis er en del forskere, der i tidens løb har beskæftiget sig med Low's Nornprøver, så synes netop denne ord- liste at have undgået de lærdes bevågenhed, og selv dr. phil. Jakob Jakobsen, al Norn-forsknings fader, lod den stort set ligge. Dette er så meget mere beklageligt, som der endnu på den tid da han først besøgte øerne (1893-95), stadig fandtes ikke så få shetlændere der havde en ganske klar erindring om det levende Norn, som deres forældre eller bedsteforældre havde talt indbyres, men som de ikke selv længere mestrede. Men selvdom dr. Jakobsen ikke fremd- lagde nogen helhedsbearbejdning af disse gamle hverdagsudtryk, så er netop hans værker stadig til den allerstørste hjælp, når der skal redegøres for disse ords betydning og anvendelse hos den ind- fødte shetlandske bonde- og fiskerbefolkning for godt et par hun- drede år siden.

I min gannemgang af dette materiale har jeg fulgt det syns- punkt, som jeg anlagde straks i 1981, da min sproghistorielærer og vejleder, lektor, dr. phil. Hans Frede Nielsen, førte mig in på vejen til den shetlandske studier, nemlig at det var helt nødvendigt at gå tilbage og knytte an, ikke blot til det originale materiale og de forhold hvorunder det var indsamlet, men også til de tidligere undersøgelser, før det hele kunne føres frem til en fornuftig be- handling med vor tids nyere viden og metoder. Derfor har jeg

vii

bestræbt mig for at finde frem til alle tidligere behandlinger af dette materiale, desuden har konsulteret alle relevante værker, helt fra før Jakobsens tid og frem til vore dage, Derved er min rede- gørelse blevet rimeligt udtømmende, omend jeg af pladshensyn har måttet udelade visse undersøgelser, der ellers kunne have været til gavn; fx ville det utvivlsomt have været nyttigt at få placeret Low's egen lavskotske dialekt fonologisk, for at kunne gøre sig helt klart hvile sproglyd han selv anvendte, og som må have ligget til grund for eller i hvert fald influeret på hans shetlandske 'transskriptioner'. Dog, dette måtte opgives, både fordi der ikke syntes at foreligge nogen rimelig beskrivelse af Low's dialekt, og også fordi en specialeafhandlig nødvendigvis er underkastet visse pladsmæssige begrænsninger.

Der foreligger en anden naturlig begrænsning, nemlig at den- ne afhandling blot er en del af det større projekt, som består i at granske alt foreliggende Norn-materiake, i den hensigt at komme frem til en komplet beskrivelse af denne gamle vestnordiske dia- lekts fonologi, morfologi og syntaks. Da dette naturligvis ikke er muligt blot på grundlag af denne korte ordliste, må den her fremd- lagte redegørelse betragtes som et delresultat, der senere kan ind- gå i den ovenfor skitserede større helhed, der udgør min mere langsigtede målsætning. På grundlag heraf vil det også let forstås, at jeg har afholdt mig fra at drage mere vidtrækkende sproglige slutninger end det behandlede ordstof i sig selv synes at tillade, og at jeg på en måde har faret med lempe med det gamle materiale; det er sikkert og vist, at sprogvidenskaben har gjort store frem- skridt siden Jakobsens tid, og mange nye lingvistike metoder og systemer har set dagens lys. Disse kan dog ikke uden videre træk- kes ned over hovedet på Jakobsen eller andere ældre forskere, og jeg har derfor ganske enkelt forsøgt at gå tilbage og tagen tråden op efter Jakobsen, for på nænsom vis at føre studiet af Shetlands-Norn videre fra det stadium hvor han måtte efterlade det, for på den måde at skabe en fornuftig tilknytning mellem datidens og nu-

viii

tidens forskning, uden på nogen måde at kaste vrag på det umåde- ligt værdifulde arbejde, der blev udført dengang.

Det er derfor med en følelse af at 'være på vej' at jeg sender denne lille afhandling fra mig, og i den forbindelse vil jeg gerne udtrykke min dybtfølte taknemmelighed overfor alle der på en eller anden måde har bidraget til det foreliggende resultat: først, tak til min vejleder, dr. phil. Hans Frede Nielsen, lektor ved Engelsk In- stitut, Odense Universitet, uden hvis inspiration, stadige op- muntring og helhjertede støtte jeg aldrig var nået så langt; des- uden er jeg Michael Barnes, professor ved University College Lon- don, megen tak skyldig for hans meget omhyggelige kritik og vej- ledende kommentarer, der rakte langt ud over hvad pladshensyn og tiden tillod at ændre. Også en stor tak til Odense Universitet: til bedømmelsesudvalget for anbefalingen af publikationen og til kon- sistorium for bevillingen af de nødvendige midler; til Humanistisk Skrivestue og her især til Lilian Kristensen for et omhyggeligt ar- bejde med at gøre værket trykfærdigt, og i den forbindelse også tak til Inger Bjerg Poulsen, hvis eminente tekniske tegnekunnen bi- drog til at få alle lydtegen, akcenter og den slags på plads. Natur- ligvis er jeg eneansvarlig for de forhåbentlig få fejl, og misfor- ståelser som måtte findes i bogen; i forbindelse hermed beder jeg den velvillige læser om at gøre mig opmærksom på alle sådanne med hendblik på senere rettelser.

Odense, august 1987

Laurits Rendboe

x

DEN ANVENDTE LYDSKRIFT

Eftersom det levende Nornsprog, som Low hørte endnu i 1774, uddøde inden det var muligt at transskribere dets ordforråd med et moderne lydskriftsystem, er det nærmeste vi kan komme det de transskriptioner, som Jakob Jakobsen udførte i 1890erne efter forlæg fra den sidste Norn-generations børn og børnebørn, der endnu havde de gamles ord og talemåder i rimeligt frsik erindring. Dertil benyttede han en ret detaljeret lydskrift (der var blevet til under Otto Jespersens vejledning), som først og fremmest skulle registrere så mange karakteristike sproglyd og nuancer som muligt, mens de endnu erindredes (på den tid var der naturligvis ikke tale om at opstille et fonemsystem); denne lydskrift kan studeres i Jakobsens egne værker; den fyldigste udredning findes i hans store etymologiske ordbok. (Jakobsen 1897:9-14; 1928-32:XXI- XXIX; 1957:9-10; 1908-21, 2:VII-X).

Her anvendes den i en modificeret udgave, idet en del sjældent anvendte tegn er udeladt (de forekommer ikke i de foreslåede trasskriptioner), mens andre er udskiftet med nogle bedre kendte symboler fra IPA-systemet (IPA, The International Phonetic Association, jfr. Gimson 1972:304-305).

Disse tegn anvendes:

1. Vokaltegn:

i	omtrent som i hvid.
ı	mellem i og e, omtrent so i fisk.
e	lukket e, dog lidt åbnere end dansk e.
ɛ	mellem e og ​æ.
æ	som i hest, præst.
a	som i dansk, til tider lidt mere æ-agtigt, især foran en mouilleret konsonant.

xi

å	lidt åbnere end i dansk.
​ɔ	mellem å og o.
o	som i ost, hul.
u	som i du, nu.
ø	lukket, som i nød.
ö	åben, som i ørn.
ȯ	ø-farvet o.
ʌ	næsten som i En hut, dog lidt længere tilbage i munden.
ə	lyd mellem e og ø, i ubetonet stavelse (schwa).
əː	Den samme lyd, men stærkere, i betonet stavelse.

2. Konsonanttegn:

d, t, n er dentale.
b, d, g er halvstemte.
dʒ	som i En ('jaw').
ɣ	spirantisk ('blødt') g, som i dage.
χ	åbent spirantisk k, som i magt.
l	dentalt, omtrent som i En, kan være let gutturalt, især i udlyd.
ᶅ	dorsalt l, palatalt (mouilleret).
p, t, k er aspirerede næsten som i dansk.
ᶄ	dorsalt k, palatalt (mouilleret).
ŋ	ganeklassens næselyd (oftest skrevet ng, som i gang).
r	tungespids-r.
​ʃ	som En sh.

Det bemerkes at Jakobsen ikke kommenterer den shetlandske udtale af f, g, h, j, s og v, og det antages at han har regnet dem så lig de danske lyd at han har anset yderligere kommentarer for overflødige. Mærkeligere er det dog, at han heller ikke har nævnt w, der jo ikke findes i rigsdansk, men det beregnes at han har anset denne lyd for lig med En w, jfr. Jones (1967:118) og Gimson (1972:216-219).

xii

Andre tegn:

[ˈ]	foran trykstærk stavelse betegner hovedtryk, og en sænket streg,
​[ˌ]	betegner bitryk, fx [ˈbəːrˌdʒıskın].
[ː]	betegner vokallængden (lang vokal), fx [aː] for Jakobsens [ā].
[‘]	betegner et pust foran p, t, k.

Alle transskriptioner gives i kantet parentes, undtages i citater fra værker, der ikke følger denne praksis.

Her bør også nævnes, at når der heri generelt anføres færøske eksempler fra 1. udgave af Jacobsen og Matras (Færøsk-Dansk Ordbog, Tórshavn 1928), og ikke fra 2. udgave (Tórshavn 1961), så er det fordi førsteudgaven angiver opslagsordenes udtale med Jakobsens lydskrift, hvilket letter sammenligningen meget, ikke mindst pga. den meget arkaiserende færøske ortografi - 2. udgave bruger nemlig kun undtagelsesvis at angive udtalen, fordi den har en særlig indledning om retskrivning og udtale, på siderne XIII- XXXVI; her kan de læsere, der måtte ønske det, også sætte sig ind i den mere moderne transskription af færøsk, der anvendes nu om dage. (Dette er også muligt i Lockwood 1964: 6-27.) Det skal bemærkes, at der ingen nævneværdig forskel er på de to udgavers behandling af de ord, der henvises til.

(Picture: FOULA, BEARING W. B. S. DIST. 2 MILES)

1

DET GAMLE SHETLANDSKE SPROG

Nu om dage tales der lavskotsk overalt på Shetland, men sådan har det ikke altid været,(fn1) hvilket bl.a. fremgår af den beskrivelse af Shetlandsdialekten, som findes i Alexander J. Ellis' store værk om de engelske dialekter; heri kaldes den Northern Insular Lowland Scots, og Ellis (1889: 788-820) siger følgende om den:

The present language is English, taught by Lowlanders,

chiefly from NL (Northern Lowland) to Norwegians. It is therefore an acquired tongue and has not lasted long enough to be a true dialect.

Den shetlandske dialekt indeholder stadig et relativt stort norrønt substratum som et vidnesbyrd om det gamle sprog, der i sin op- rindelige from blev bragt til øerne fra ca. 800 e. Kr., da bebyggelsen fra Norge begyndte for alvor.(fn2). Øgruppen tilhørte Norge lige til den dansk-norske konge Christian I pantsatte den til Skotland i 1469 for en del af sin datters medgift, da hun skulle giftes med Jakob III af Skotland.(fn3)

De ældste skriftlige kilder til den norske periodes historie er de gamle sagaer, især Orkneyingasaga (nedskrevet på Island ca. 1200), der dog kun nævner Shetland periferisk, idet den kon- centrerer sig om det dengang så mægtige orknøske jarldømme, som Shetland længe hørte ind under.(fn4) I nyere tid har man fundet endnu ældre sproglige vidnesbyrd fra denne periode i form af fem fragmentariske runeindskrifter fra det 11. århundrede, alle tilsyneladende affattede på den tids sædvanlige norrøne sprog, ganske som de samtidige norske indskrifter.(fn5) Der findes også en del gamle diplomer (det ældste er fra 129) på gammelnorsk, og desuden nogle på gammeldansk, da dansk efterhånden fortrængte

2

norsk som skriftsprog efter 1380 (da Norge blev tilknyttet Danmark) ikke blot i Norge, men også i de nære atlantiske besiddelser.(fn6) De yngste af dem er endda skrevet efter pantsættelsen til Skotland og ét er dateret så sent som den 18. december 1607 (Goudie 1904:109- 110).(fn7)

Trods disse omskiftelser, også med hensyn til det officielle skriftsprog, vedblev shetlænderne dog at tale deres eget gamle sprog, der nu almindeligvis benævnes Norn, en sammentrukket form af ordet Norrœna (af ON norðrœnn, "nordfra kommende"), som man i det 13. århundrede begyndte at bruge om vestnordisk til adskillelse far østnordisk.(fn8) Indtil da havde det fællesnordiske sprok sædvanligvis været benævnt dǫnsk tunga, 'dansk tunge', et untdryk, der har overlevet i den orknøste dialekt helt til vor tid.(fn9)

Desværre ved vi meget lidt om hvordan Norn udviklede sig som talesprog på den tid, da vi ingen tekster har fra disse århundreder. Der findes ganske vist nogle spredte oplysninger om Shetland og shetlænderne i forskellige gamle værker, men de er for det meste skrevet af folk, der ikke havde noget indgående kendskab til det gamle shetlandske sprog. Et af de mere in- teressante af disse værker er The Description of the Isles of Orknay and Zetland, udgivet i Edinburg 1711 af den skotske læge Sir Robert Sibbald, der bygger sin skildring på oplysninger han havde fra tre af øgruppen lærdeste præster.(fn10) Den lille bog skildrer forholdene på Shetland i sidste halvdel af det 17. århundrede, ca. 1680, og det er interessant at se at den skelner mellem de oprindelige indbyggere og tilflytterne fra Skotland; om de førstnævnte siger den (Sibbald 1845:48-49):

All the Natives ... can speak the Gothick or Norwegian

Language, and seldom speak other among themselves.

Desuden anfører Sibbald en række udtryk fra 'the old Language of the Natives', alle tydeligvis af norrøn oprindelse:

3

1) Yalts (s. 68), der siges at være shetlændernes betegnelse for sig selv, og udelades det engelske flertals-s svarer dette ord til No hjelt, af ON hjalti, 'shetlænder, et ord der er bevaret i ModSh sheltie, der er benævnelsen for den little shetlandske hest.(fn11) Ordet or også bevaret i No, bl.a. i stednavnet Hjeltefjorden, eller 'Shet- lænderfjorden', dvs. navnet på den fjord hvorigennem man sejler ind til Bergen vestfra (som shetlænderne jo gjorde i gamle dage).(fn12)

2) Yealtines (s. 11), der siges at være den danske og norske be- tegnelse for shetlænderne, og som synes at komme af en hidtil ubevidnet fom, *hjelting, der dog er ganske regelret dannet med tilhørssuffikset -ing. Om g er udeladt en skrive- eller trykfejl (som bogen vrimler med) eller det var forsvundet i udtalen kan ikke nu afgøres med sikkerhed.

3) Yealtaland (eller Yealteland) (s. 11) svarer næsten på en prik til det gamle ON navn Hjaltland, og skulle være det norske og det shetlandske navm på øgruppen.(fn13)

4) Yealte mole, Yalt mol (s. 11, 68), der siges at være de indfødtes betegnelse for øernes gamle sprog, er helt klart det sam- me som No 'hjeltemål, dvs. 'shetlændermål' en helt naturlig og korrekt orddannelse, selvom den mig bekendt heller ikke er bevidnet andetsteds fra. Sibbald kalder dog også sproget for 'Norse' eller 'Norwegian' (1845:15, 16, 31) og han siger bl.a. (s. 76):

... they have a Language which they call Norn, which

differs from the Danish.

Han beretter desuden, at i Dunrossness, den sydlige del af Mainland (hovedøen), hvor skotterne ved den tid var ved at få fodfæste, talte de indfødte ikke blot Norn men også skotsk, og de tilflyttede skotter kunne også tale Norn der. Der var således en updræget tosprogethed i det sydlige Shetland i sidste halvdel af det 17. århundrede (Sibbald 1845:15-16, 31, 48-49).

4

Nornsproget stod altså stadig stærkt på den tid, idet de fra syd indtrængende skotter måtte lære det, og de indfødte levede i bevidstheden om at tale, ikke blot norsk, men hjeltemål, dvs. deres eget sprog. Ved næste århundredskifte skete der imidlertid noget, der skulle få afgørende indflydelse på den sproglige udvikling, til skade for Norn, idet den skotske kirke sendte en kommission til Shetland for at undersøge kristenlivet og foreslå, og en af dem var nemlig at oprette sogneskoler til at lære shet- lænderne at læse og skrive, ikke Norn men engelsk. I rapporten herom skriv missionæren John Brand (1701:69):

English is the common language among them, yet many

of the people speak Norse or corrupt Danish, especially such as live in the more Northern isles, yes so ordinary is it in some places that it is the first language their children speak.

Hvor præcis denne udtalelse af en skotte, der ikke kunne Norn, er i virkeligheden, er svært at bedømme, men at han med 'English' ikke mener standardengelsk men lavskotsk er klart nok (Jakobsen 1897:5-6), og at de tosprogede shetlændere har talt det ved denne lejlighed, er også klart nok, andet havde ikke været muligt. Det er også værd at bemærke at det erkendes, at Norn stadig er det virkelige modersmål, det der læres i hjemmet, før man lærer skotsk.

I årene derefter sendte kirken folk til Shetland og de foreslående skoler kom efterhånden i gang, hvilket fik den tilsigtede virkning: shetlænderne gik mere og mere over til lavskotsk, idet der herigennem åbnede sig en ny lærdomsverden for dem som Norn ikke kunne knkurrere med under de herskende forhold.(fn14) Herom har vi følgende vidnesbyrd fra århundredets midte (Mackenyie 1750:12):

5 (missing)

6 (missing)

7

juli.(fn18) Low var imidlertid mere naturforsker end sprogmand, så hans optegnelser er desværre ret unøjagtige i formen.(fn19)

(Drawing "Bodin")

8

LOW'S SHETLANDSKE SPROGPRØVER

Low fik ialt fire sprogprøver med sig hjem fra Shetland, nemlig en kort ordliste og tre sammenhængende tekster, som følger:

1) Fadervor, Low opgiver ikke sin kilde hertil, men senere forfattere oplyser at det blev nedskrevet efter en gammel kones diktat.(fn20) Det ser sådan ut i Low's gengivelse:

Fy vor o er i Chimeri. Halaght vara nam dit. La Konungdum din cumma. La vill din vera guerde i vrildin sinda eri chimeri. Gav vus dagh u dagloght brau. Forgive sindorwasa sin vi forgiva gem ao sinda gainst wus. Lia wus ekè o vera tempte, but delivera wus fro adlu idlu for do i ir Konungdum, u puri, u glori, Amen.

Low tilføjede naturligt nok ingen oversættelse, men til sam- menligning vedføjede han en lidt ældre orknøsk version af dem samme bøn, fra den orknøske præst James Wallace's An Account of the Islands of Orkney (London 1700).(fn21) Sproget i den shetlandske udgave ser dog umiddelbart ud til at være ældre end det i den ork- nøske, fx er fro adlu idlu en ægte gammel dativ (ON frá öllu illu = fra alt ondt), mens der i orknøsk ser ud til a være sket sam- menfald mellem akkusativ og dativ, da der bruges formen fro olt ilt, der må betragtes som en sådan objektivform (af ON akk alt illt), her styret af frá, der i ON kun kan styre dat, ikke akk.(fn22). I bedøm- melsen af den shetlandske versions alder skal man ikke lade sig vildlere af de få engelske ord, der findes hen mod slutningen - de kan godt skyldes meddelerens svigtende humommelse, jfr. et til- fælde, som nævnes hos Jakobsen (1897:16).

2) En gammel, aldrig før optegnet folkevise, nu populært benævnt Foulavisen (eller Hildinavisen, efter heltinden), som Low

9

fik foredraget af den gamle bonde William Hendry, den har ialt 35 vers, og overskriften og første vers ser sådan ud i den trykte udgave, efter Low's gengivelse:(fn23)

The Earl of Orkney and the King of Norway's Daughter: a Ballad

Da vara Jarlin d'Orkneyar
For frĭnda sin spir de ro
Whirdè ane skildè meun
Our glas buryon burtaga.

Hvis man ser bort fra de forskellige fejl, som fx det fransklignende "d'" og der forkert adskilte ord, kan dette oversættes således:

Jarlen af Orknøerne og Kongen af Norges Datter, en folkevise:

Det var sig Jarlen af Orknøerne,
sin frænde han spurgte til råds,
hvorvidt han skulle møen
ud af glasborgen borttage.

Så ligetil er det dog ikke nær alle versene der er, tværtimod - der er stadig ikke så få linier, der aldrig har været forklaret helt tilfredsstillende.(fn24) Nogle forskere har ment at denne tekst er noget ældre end fra 1774, bl.a. anslog den amerikanske nordist G.T. Flom (1928-29:155) at den repræsenterede sproget fra perioden 1660- 1675, altså ca. 100 år før Low's besøg.

3) 'The Coningsburgen Phrase', som Low kalder den, 'en ordsproglig sentens' (Jakobsen 1908-21:481), som folk i byen Cun- ningsburg efter sigende reciterede for uvelkomne gæster, der var for længe om at bryde op. Low har gengivet den således:

10

Myrk in e Liora
Luce in e Liunga
Tim in e
Guest in e geugna.

Herom siger P.A. Munch (1839:483): 'Ordene er gammelnorske, men meget forvanskede'. Især synes de fire gange 'in e' mis- tækelige, men selvom verset aldrig har været rekonstrueret i detaljer, synes det at svare godt nok til den oversættelse, som Low vedføjede:

It's dark in the chimney,
but it's light thro' the heath,
it's still time for the
stranger to be gone.'

Disse barske ord skulle shetlænderne således have brugt dengang, hvilket ikker stemmer med den storslåede gæstfrihed, der endnu hersker blandt dem.(fn25)

(Picture: Ljós í ljóra = lyst i lyren)

11

OM UDFORSKNINGEN AF LOW'S SPROGPRØVER

Low så aldrig sin bog på tryk, idet den først udkom i 1879 som A Tour through the Islands of Orkney and Schetland, men Nornprøverne var da allerede kendte, idet den orknøske præst George Barry medtog dem i sin History of the Orkney Islands i 1805 (2. udg. 1808). Blandt nordiske forskere var det især folkevisen, der vakte interesse, og det første rimeligt vellykkede tolkningsforsøg blev udført af den norske lærde P.A. Munch i 1839, men desværre var Barry's udgave (som Munch benyttede) så fuld af fejl (foruden Low's egne afskriverfejl var der mindst 80 direkte trykfejl i de 35 vers!), at Munch ikke fik mening i mere end knap 60% af teksten, men han fremdrog en mængde baggrundsmateriale og fastslog at visen ikke bygger på historiske begivenhede (som Low havde antydet), men på gammelt sagnstof, hvortil der fandtes paralleller i de islandske sagaer og i ældre europæiske sagnkredse.(fn26)

Munch (1839:482-483)medtog også 'Coningsburgherfrasen' med en kort forklaring, men Fadervor og ordlisten lod han ligge. De blev senere kort behandlet af den danske dialektolog K.J. Lyngby, der sammenlignede den gamle bøn med den orknøske version (Wallace 1700:68-69); af ordlistens 35 former formåede han at henføre de 22 så nogenlunde korrekt til ON grundformer, mens han gik galt i byen med to af dem, og resten lod han ligge (Lyngby 1860:201-216).

Året efter udgav David Laing, den deværende ejer af Low's manuskrip, et lille særtryk med Nornprøverne, og på grundlag heraf behandlede nordmanden Sophus Bugge et af disse ord, som han fandt særlig interessant, idet det hidtil kun var kendt fra et islandsk håndskrift og havde stået helt uforklaren indtil da. Bugge påviste, at det var et gælisk låneord og han benyttede samtidig

12

lejligheden til at kommentere elleve andre ord i listen og rette lidt på et par af Lyngbys forklaringer (Bugge 1865:92-94).

Det næste store skridt fremad i Nornforskningen blev taget af den førnævnte færøske sprogforsker Jakob Jakobsen, der opholdt sig på Shetland fra august 1893 til juni 1895.(fn27) I den tid indsamlede han et helt enestående materiale, ca. 10.000 ord og en mængde gamle rim or remser, gåder og visestumper, desuden en mængde forklarende kulturmateriale. To år efter fremlagde han dispu- tatsen Der norrøne sprog på Shetland (København 1897), hvori han medtog alle Low's Nornprøver på nær visen, en udeladelse han begrundede sålades i en fodnote (s. 17):

Tildels på grund af de af hr, professor Sophus Bugge i

Kristiania gjorte forarbejder til en ny nær foresående udgave af Foulakvadet (Hildinakvadet), som skal led- sages af oversættelse til oldnordisk og kommentar, har jeg valgt at udelade det nævnte kvad i denne samling.

Ikke desto mindre indeholder værket en række korrekt fortolkede eksempler fra visen, og det kan kun beklages at hele visen ikke kom med straks, da Bugges udgave aldrig blev til noget, da der nemlig var en der kom ham i forkøbet - det var hans landsmand, dialektforskeren Marius Hægstad, der udgave Hildinakvadet med utgreiding um det norske maal paa Shetland i året 1900. Det viste sig at Hægsted havde løst de fleste af gåderne i Low's tekst, idet han har fået mening i ca. 85% af den og fleste af hans for- modninger om resten er ret sandsynlige. Han havde dog også et helt andet materiale at arbejde med, idet han ikke blot sprogligt set kunne støtte sig til Jakobsen afhandling,(fn28) men han behøvede heller ikke at nøjes med de gamle trykte udgaver, da der i 1884 på Bugges foranledning blev fremskaffet et sæt af der sider af Low's manuskript der indeholdt Nornprøverne til det norske rigsarkiv, og til disse havde også Hægstad adgang. Der var ikke

13

mindst derfor det nu var muligt at udrede de vanskelige steder meget bedre end tidligere.(fn29)

Derefter hørte man ikke mere til Bugges arbejde før meget længe efter, da den danske forsker Hako Grüner-Nielsen gengav Buggy 'omsætning' af visen til gammelnork i 'Den shetlandske Hildina-Vise og Sophus Bugges Tolkning' i Heidersskrift til Gustav Indrebø, Bergen 1939 (s. 139-165). Det er dog ikke muligt at bedømme Bugges arbejde helt præcist herudfre, da Grüner- Nielsen medtog andet materiale til sammenligning, bl.a. fra Hægsted, og man kan ikke altid se hvor skillelinien går. Dog er afhandlingen af stor værdi, da den medtager meget mere litterært stof end Hægstads, bl.a. indeholder den en mængde kilde- henvisninger til nordiske folkeviser og andet relevant materiale.(fn30)

(Picture: Hildina ms.)

14

ORD FRA DET SHETLANDSKE HVERDAGSSPROG

Ingen af disse tekster kan dog siges at repræsentere det shet- landske hverdagssprog på den tid de blev optegnet, idet de må antages at indeholde ældre sprogformer. Der er dog en af Low's Nornprøver, der synes at være taget lige ud af dagliglivet som det må have formet sig på Shetland i slutningen af det 18. århundrede, og det er den lille ordliste, som han nedskrev på turen til Foula, og som ser sådan ud i den trykte udgave (Low 1897:105-107).(fn31)

Follows a few English words translated into Norn:-

Foula, Fugla or Uttrie.
An Island, Hion.
Bread, Coust.
Oat Bread, Corka Coust.
Barley Bread, Boga Coust.
The Sea, Sheug.
A Fish, Fisk.
A Haddock, Hoissan.
A Cod, Gronge, Grodningar.
A Ling, Longo.
A Herring, Sildin.
A Rock, Berg, Berrie.
A Boat, Bodin, Knorin.
A Sail, Seiglè.
A Mast, Mostin.
A Coat, Quot.
A Shoe, Seugin.
A Stocking, Sokin.
A Cap, Ugan.

15

Sea Mall or Mew, Whit fuglin.
The Eagle, Ednin.
A Trencher or Plate, Bergesken.
A Spoon, Sponin.
A Ladle, Heosa.
A Horse, Hessin.
A Mare, Rupa.
A Cow, Kurin.
A Sheep, Fie, Sedvite.
A Ewe, Oron.
A Pott, Posney.

These few words are what I could pick up; many others I proposed, but without effect.

Til sammenligning vises på næste side samme liste, som den ser ud i originalmanuskriptet fra 1777 (her vist i formindsket størrelse):(fn32)

(Picture: Ednin)

16

(Picture: Word-list ms)

17

Low's håndskrift er som regel tydelig og let læselig, selv om hans pen synes at have været tilbøjelig til at klatte. Dette bemærkes:

1) Ordet for A Haddock synes først at have været skrevet med to almindelige s'er, men siden har Low ændret dem til noget der ligner fs, som om der skulle stå Hoifsan; det skal der ikke, da det første tegn blot er 'det lange s', ſ (en velkendt variant af 's' i den tids skrift), så der står altså Hoissan. Dette tegn ses også i ordene for A Horse (Hessin) og A Mare (Russa), hvoraf det sidstnævnte dog er blevet til Rupa i den trykte tekst.

2) Low glemmer ofte prikken over sine i'er, og til tider er det svært at se om der skal stå et sådant prikløst i eller et e, som fx i ordet for A Cod, hvor slutvokalen kan læses enten e eller i, mens det samme gælder for den siste vokal i ordet for A Trencher.

3) A Shoe skal i Norn være Scugin, ikke Seugin, som den trykte tekst har.

4) Den første del af Nornordet for A Stocking er tilklattet og derefter rettet med et indskudstegn (‸) forneden og et lille o for- oven. Hægstag læser her Sokin, mens Lyngby havde Sockin, der nok er mere korrekt, da mellemrummet mellem S og k er for bredt til et lille o; desuden spores der ligesom et c i klattens højre kant.

5) Det sidste ord er ikke skrevet med Low's håndskrift, men hvem der her tilføjet det vides ikke. Det menes at heve været gjort for at de to kolonner være lige lange i den endelige udgave.(fn33)

18

LOW'S 'TRANSSKRIPTIONSSYSTEM'

Low (1879:105) sagde om Foulaboerne: 'None of them can write their ancient language'. Han har således ikke haft noget skriftligt at rette sig efter, men har måttet nedskrive Nornprøverne efter gehør, så at sigge, en ikke ringe præsentation, da han jo ikke var sprogforsker og helt sikkert ikke havde noget særligt indgående kendskab til Shetlands-Norn. Han har dertil anvendt sit eget tilvante alfabet, dvs. det engelske, muligvis med et par tilføjede træk her og der, sandsynligvis fra fransk. For ordlisten ser hans inventar sådan ud:

1) Vokaltegn: Heraf anvendes følgende: a, e, i, o, u, dvs. alle de sædvanlige engelse vokalbogstaver på ner y, der dog anvendes i de andre sprogprøver. Desuden forekommer der syn vokalkom- binationer, dvs. ei, eo, eu, ie, oi, ou og uo, uden at det dog umid- delbart kan fastslås om de står for lange vokaler, glidelyd eller egentlige diftonger. Det bemærkes, at der i et enkelt tilfælde er placeret en accent grave over et finalt e (è), et træk der antagelig er lånt fra fransk for at antyde at denne slutvokal skal udtales og ikke være stum som i engelse ord som fx smile, style, etc. Skønt dette træk er ret almindeligt i folkevisen og også forekommer i Fadervor, har jeg ikke set det kommenteret i noget af de hidtil udkomme tolkningsforsøg. Eftersom Low ikke anvender andre diakritiske tegn er der altså ingen eksplicit markering af vokallængde, tryk eller andre fonologiske træk, og vi må gå ud fra at Low ikke har kendt noget system der kunne bruges til en sådan markering; alt taget i betragtning har han nok slet ikke tænkt på noget sådant.

2) Konsonanttegn: Low bruger b, c, d, f, g, h, k, l, m, n, p, q, r, s, t, v og w, dvs. alle de sædvanlige engelske konsonantbogstaver på nær j, x og z; de to første forekommer i de andre Nornprøver,

19

mens z overhovedet ikke findes i dem, selvom Low anvender det på sædvanlig vis i sin engelske tekst. Low må dog have været opmærksom på forskellen på s og z i udtale, idet han gengiver en Foulabos udtale af 'the 46th Psalm' som the Vorty'th and Zaxt Za'm, og her står z nok for stemt s. Måske han har bemærket sig dette fordi selv på lavskotsk er brugen af z initialt usædvanlig, da det normalt kun forekommer medialt og finalt, helt som i engelsk (Grant and Dixon 1921:25). Det bemærkes, at tre konsonanter dobbeltskrives, nemlig r (en gang), s (tre gange) og t (en gang), alle medialt. Om dette skal markere den pågældende konsonant som lang eller den forudgående vokal som kort kan ikke umiddelbart afgøres.

(Missing picture)

20

HVORFRA FIK LOW DISSE ORD?

Det gælder for denne liste som for Fadervor og Cunnings- burgherfrasen, at Low ikke angiver sin kilde, ejheller fortæller han præcis under hvilke omstændigheder eller hvornar fan har fået fat i disse oplysninger. Listens indre vidnesbyrd synes dog at give et vist fingerpeg; især ordenes rækkefølge er interessant, idet de ikke er ordnet alfabetisk, hverken efter det engelske forlæg eller den 'infædte' oversættelse - de synes snarere at stå i naturlige grupper, dog ikke som om senere var blevet inddelt på denne måde, men som om der blevet nedskrevet naturligt i denne rækkefølge under besøget på Foula. Hvis dette er rigtigt, må Low have nedskrevet dem eller nogle af dem allerede under sejlturen ud til øen, en tur der tog ca. 7 timer. Her var Low for første gang i selskab med en flok indfødte shetlændere over længere tidsrum, og havd var da mere naturligt end at udspørge dem om deres egne ord for de ting, man så på turen? Muligvis har han lagt mærke til at deres udtale af øens navn var forskellig fra hans og de andre skotters, hvorefter det ene ord ha taget det andet - rejsekosten er kommet ind i billedet, dernæst havet, klipperne, fiske- og fuglearten, båden og dens vigtigste bestanddele, klædedragten - alt dette kan Low have optegnet under sejladsen, og da de bleve beværtet på Foula efter ankomsten har han haft lejlighed til at spørge dem ud om husgerådet, og de husdyrbenævnelser som han slutter med, kan han også have nedskrevet samme aften.

Hvis det er sådan det er gået til - og det tyder meget på - så har han hørt de fleste af ordene, ikke fra Foula-boerne, men fra de båd- folk fra Waes, der sejlede ham ud til øen. Det har dog næppe gjort større forskel, da dialekterne på den tid sikkert var ret ensartede i det vestlige Shetland. Der melder sig dog straks et andet spørgs-

21

mål: Hvorfor lykkedes det ikke for Low at samle flere ord end dissen, især hvis han nedskrev denne liste allerede den første dag?

Det var i hvert fald ikke på grund af manglende nysgerrighed fra Low's side, for han siger jo selv at han spurgte dem om mange andre ting, dog uden at få svar - men at der ikke skulle have været andre ord at få (som Low 1879:105 faktisk antyder: 'nothing remains but a few names of things'), er aldeles udelukket, både af den grund at sproget endnu taltes af en del af befolkningen, og fordi der endnu 120 år senere kunne indsamles 10.000 ord på øerne, hvoraf en ikke ringe del kom fra Foula, bl.a. de tusind ord, som gamle David Henry i Guttrun meddelte Jakobsen. Da det altså ikke skortede på materiale, må der have været en special grund til at shetlændere ikke villa lade Low få det i hænde, og når man tager visse gamle skikke i betragtning, som dengang holdtes i hævd og endnu ikke er glemte på Shetland, så kan der meget vel have været held specielle årsager hertil. Det skal vi se nærmere på ved den leksikalske vurdering, efter en gennemgang af de enkelte ord.

22

EN ANALYSE AF DE ENKELTE ORD I LISTEN

Som nævnt har forskerne ikke vist denne liste megen opmærksomhed; i dag, over 200 år efter at Low nedskrev den, er Lyngbys lille analyse fra 1860 stadig den eneste samlede gennemgang af den, of selvom Bugge føjede lidt til i 1865 og Jakobsen og Hægstad medtog den i deres værker omkring århundredskiftet (begge uden kommentarer), kan man roligt sige, at den har ikke hidtil været ydet fuld retfærdighed som det meget vigtige sproglige og kulturelle vidnesbyrd den rent faktisk er.(fn34)

Formålet med denne analyse er at søge at råde bod herpå; ved at søge at klarlægge hvert enkelt ords betydning, anvendelse og etymologi, tildels også lydforholdene og de grammatiske former (så vidt den ret primitive skrivemåde tillader det) er det meningen at belyse det gamle shetlandske sprogs tilstand i slutningen af det 18. århundrede, mens det endnu var den oprindelige indfødte befolknings levende dagligsprog, i hvert fald på afsides steder som fx øen Foule og i det nærliggende fiskerleje Waes (Walls) på vestsiden af Mainland.(fn35)

I denne analyse vil Low's rækkefølge blive fulgt, hvilket også giver mulighed for at tage hensyn til den ovennævnte naturlige gruppering. Det bør erindres, at selvdom det er ret typisk at omtale listsens indhold some 'etwa 30 Einzelwörtern' (Werner 1968:476), så indholder de 30 linier helt nøjagtige 32 'English words' i venstre kolonne, og de er i højre side 'translated into Norn' med ialt 35 ordformer (Low 1879:105). Og da denne lille ordsamling ikke blot har sproglig interesse, men reelt tegner et lille kulturelt tidsbillende fra en nu helt svunden tid, er visse kulturhistoriske hjælpemidler blevet inddraget, foruden de rent sproglige, for at give et så komplet og afrundet billede som muligt.(fn36)

23

A. Law's rejsemål - Fugleøn, Yderøen

Der består en nær forbindelse mellem de tre første ord: Fugla, Uttrie og Heon; de to første angiveligt lokalne navne på Foula, mens det sidstnævnte betyder 'øen'.

1. Fugla, 'Foula', sb egl. proprium, da det jo er et stednavn. Selvdom den traditionalle shetlandske opfattelse svarer til forskernes generelle ide, at ordet har noget med fugl at gøre, så har der dog i tidens løb været fremsat i hvert fald to andre teorier om navnets betydning, hvoraf den ene, måske den ældste, berøres kort i en fodnote hos Low (1879:97):

This was the Thule of Tacitus which from its height was

easily seen in the circumnavigation of the Orkneys by the Roman fleet. Despecta est et Thule. Vide Vita Agricola. How nearly is the name still preserved!

Ifølge Hibbert (1891:275) var det ikke Low selv der skrev denne note, men af manuskriptets senere brugere, en Mr Pennant (det var for øvrigt ham der oprindelig sendte Low til Shetland),(fn37) og deri gengav han blot en tanke der allerede var meget popular dengang og som findes hos mange skribenter.(fn38) Brand, der jo som tidligere nævnt besøgte Shetland i året 1700, var også interesseret i dette emne, og han siger derom (Brand 1701:100):

I enquired if there was any Place or Hill here, which they

called Thule or Ule, if so be we could receive information or Light from them concerning the Thule of the Ancients, but they answered they knew none of that name, only there was an isle, wherein a high Hill called Foula, on the west side of the Mainland, but to suppose that ever the Ancient Romans understood Thule thereby, beside other

24

things which might be alleged, it would be manifest

streatching of, and offering violence to the word.

Ud for dette er der trykt i margen: No Place called Thule here, og heri har han sikkert ret: det ville være at gøre vold på tingene at påstå at oldtidens Thule rent sprogligt set skulle være det samme som det meget senere tilkomne Fugle eller Foula (Munch 1857:338). Edmonston (1866:153) nævner også denne gamle, lidt ro- mantiske teori, dog som sædvanlig uden at føre noget bevis i marken, og den forfægtes helt til vor tid i en del værker (Holbourn 1938:13-22).

Den anden særlige teori om navnet Foula nævnes af shet- lænderen James Stout Angus (1910:II):

The Fair Isle and Fula are similarly situated with regard

to the Mainland - one the fair isle and the other is the foul isle. I wrought at a place in Sandsting where Fula was open to our view every day. In clear, sunny weather, almost every afternoon, Fula was enveloped in mist, it appeared simply as a cloud. I leave the explanation of that phenomenon to the expert in physical science. This name in comparatively modern; the old name was Utri, which means the outer isle.

Hvad der end kan siges herom, så synes Angus at have ret i to ting: han beskriver vejrforholdene korrekt, og han synes at kende den rette betydning af navnet Utri. Om vejret havde allerede Low udtalt sig, blot set fra Foula ind mod land (Low 1879:115-16):

The whole time I was in Foula never saw the land of

Schetland but once; am informed this is no novelty in the summer time, foggs prevail continually.

25

Denne snilde teori må dog også afvises, da den udover ovennævnte ikke stemmer med virkeligheden, man vender tingene på hovedet - Utri er ikke det gamle navn på øen, der er Fula, idet er bevidnet helt dra det 15. århundrede (Munch 1857:353). Og at navnene på Fair Isle og Foula skulle være afledet af de to kontrasterende engelske adjektiver fair og foul, er trods de nævnte vejrforhold ude- lukket, da begge disse ønavne er af nordisk oprindelse, ikke skotsk- engelske. Som det synes at fremgå af et skrift fra Low's tid, bunder denne teori i en folkeetymologi opstået hos engelsksprogede sø- mænd (Campbell 1774, I:686-87):

Between six and seven Leagues West from the Main Land

lies the Island of FULA or FOULA, commonly called by our seamen Foul Island, in opposition to that of which we shall presently speak.

Den sidstnævnte ø er naturligvis Fair Isle, så her har vi den samme ide som hos Angus, blot meget tidligere og fra en englænder.

Det er dog ikke alle shetlændere eller skotter, der har holdt sig til disse teorier, selvom der har kendt dem; fx skriver Cowie, der var en lærd mand (1879:198):

Foula probably signifies the Fowl Island, but it is curious

it should have such a close philological resemblance to Thule.

Den shetlandske sprogman John Steward begyndte i sin tid sin fremstilling af emnet 'Place-Name of Fule' (1970:307) med en gennemgang af de former af navnet, som han havde fundet i de mange gamle kilder, som han havde undersøgt:

There have been many spellings of this Shetland island

besides the official one of FOULA, first recorded in 1711. I

26

fogle (1490), Fughloe, Fugloe, Fugla, Fughley retain the

'g' and are early. Foulay (1602-56), Foulla (1631-1826), Foully (1716-1733), Fowla (1890), Fow(l)lay (1628), Fu(l)lay (1603-1716), Fu(l)la (1711-1826), Fule (1642) are other attempts to spell FULA, which is the only spoken word.

Her bør følgende bemærkes: alle de tidlige former af navnet inde- holder det g, som findes i Low's stavemåde, og som han jo må have hørt i udtalen. (Se også ordet Whit fuglin). Stewart's aflsuttende ord om FULA som 'the only spoken word' modsiges af øens mangeårige ejer, Ian Holbourn, der skrev (1938:14):

The local pronunciation is Fughley and not the

modernized Foula.

Jeg ville tro at dette svarer til den udtale, som jeg hørte af en gammel Foulabos mund i sommeren 1983 (det var den over 80 år gamle James Isbister, der nu er bosat i Walls), der angav den tra- ditionelle lokale udtale som [ˈfuglɪ] eller [ˈfjuglɪ].

Hovedelementet i dette gamle navn er utvivlsomt ordet fugl (ON d.s.), og om den mulige årsag til dets opkomst skrev Munch (1839:522): 'Navnet Foula [er] opkommet formedelst alle de Søfugle, som der findes'. Dette svarer ganske til Low's iagttagelser af de store og larmende rugekolonier på øen, med 'sea fowl of different kinds' (Low 1879:98):

it is the number, not the variety, that amayes one, and

indeed all the flights I had before seen are nothing to this; as far the eye can stretch, the whole precipice swarms, the sea around is covered, and the air in perpetual motion, flocking either to or from the rock.

27

Hvis øen har fået sit navn fordi den er en fuglekoloni svarer den altså til mange andre tilsvarende lokaliteter i det nordiske område; også på Shetland finder vi sådanne nave, bl.a. Fogla Skerry nær Papa Stour, som også nævnes hos Low (1879:124), selvom han staver den forkert. Den benævnes forøvrigt ofte blot Fogla eller Fugla, og der kan ikke være nogen tvivl om at den har fået sit navn på grund af de mange fjedrede beboere (Tudor 1883:500).(fn39) Jakobsen (1901:192) anfører selv tre stednavne af denne type fra Shetland: Fitful Head (ON Fitfuglahǫfði, 'Svømmefugleforbjerget'), Fugla- berg (ON d.s., 'Fuglebjerg'), og Fuglali (ON Fuglahlíð, 'Fugleli' eller '-skrænt'). Som det ses, har de to sidstnævnte også bevaret det oprindelige g, mens det første har mistet det - det er også mere angliseret og her kan folkeetymologi have spillet ind.

Selvom der således er meget der taler til gunst for Munchs an- tagelse skiftede han alligevel mening senere (Munch 1857:353):

Dette Navn skyldes neppe saa meget de Söfugle, der

vistnok forefindes i Mængde, som dens eget Udseende og Beliggenhed; paa Norges Kyster have flere langt ud mod Havet liggende Klippe-Öer Navnet "Fuglen" (Navnlig den höje, saakaldte Nord-Fuglen udenfor Arnöen, mellem Tromsö og Hammersfest). Sandsynligvis har man sam- menlignet slige Öer med sömmende Fugle.

Denne forklaring blev godkendt af Jakobsen og han skriver selv derom i sin stednavneafhandling (1901:171):

Fula, "Foula", er den vestligste og mest isolerede af Shet-

landsøerne. Dens navn synes ved første øjekast at inde- holde "øy" som andet sammensætningsled i lighed med de foran omtalte ønavne. Men i skiftet efter Hans Sigurdssøn kaldes øen blot "fogl" ("i fogle", hvor -e må

28

være dativendelsen, da "øy" i dette dokument almindelig

skrives fuldt ud: "øy", og en enkelt gang "ø").

Jakobsen henviser til Munchs afhandling som sin kilde og han anvender senere selv denne forklaring til at gøre rede for det tilsvarende færøske stednavn Fugloy (Matras 1933:11-12).(fn40) Det gamle skifte han taler om havde allerede Munch (1846:92) omtalt, men når Jakobsen mener der står 'i fogle' må det bero på en fejllæsning. Brevet er den ældste kilde vi har til dette og visse andre navnes form, idet det er udfærdiget i Bergen den 11. september 1490, som skiftebrev efter Junker Hans Sigurdssøn, der havde haft meget 'goty i Hieltland'. Den relevante passus lyder således (DN, VIII, Nr. 426 (s. 436-39)):

jtem til then same tridingh kom thette effther^na gotz i

Hieltland jtem Valøy oc Fotaberg jtem Fogle jtem Sandnæs jtem føliger alle the iorder som ligger j Vogafiordwngh.

I Munchs udgave fra 1846 forkortes 'jtem' (lat item, 'fremdeles, endvidere'; Bang 1967:222) ofte til 'It', og måske har Jakobsen læst 'It Fogle' som 'I Fogle', idet præpositionen 'i' er meget hyppig i brevet. Hvorom alting er, så er dette forkert, og selvom der ikke kan herske nogen tvivl om at forleddet er fra ON fugl, står vi stadig med problemet: hvorfra stammer slutvokalen (eller -vokalerne) i dette ældgamle ønavn? For at få klarhed på dette opsummeres her de endelser, som den mundtlige og den skriftlige tradition har overleveret til os:

1) -a; selvom Low's form Fugla er overleveret skrifligt, må den alligevel på en måde regnes med til den mundtlige over- levering, da han jo mð have hørt den for at kunne skrive den (det gælder naturligvis alle ordene i listen), og trods hans ukendskab til Norn er hans endelser alligevel så omhyggeligt nedskrevne, at

29

man må regne med at han her hørt et udlydende [a], selvom dets kvalitet ikke nu kan fastslås. (I ordlisten skelnes mellem disse slutvokaler: -a, -e, -è, -ie, -o). Hertil svarer de senere skrevne former Foulla, Fowla og Fu(l)la.

2) -e; eftersom brevet fra 1490 også skelner mellem et temmelig komplet søt slutvokaler (-a, -e, -ee, -i (j), -o, -u (w), -y) må man også regne med at dette har været et [e], måske [​ə].

3) -ay/ey; ifølge Stewart (1970:307) er Fughley og Fugley 'early' og endelserne i de senere former Foulay, Fou(l)lay, Fowlay og Fu(l)lay må antages at have svaret hertil rent lydligt: [e​ɪ].

4) -oe; Fughloe og Fugloe er også tidlige former, der ifølge Holbourn (1938:13) findes på gamle kort (der dog ikke specificeres nærmere); denne endelse ser ud som en gammel omskrivning for [ø] eller [ö].

5) -y; endelserne i den skrevne form Foully og den lokale udtale [ˈfuglɪ] synes at svare til hinanden, selvom den af Holbourn anførte 'udtale' Fughley muligvis også kan svare til denne form hvad slutvokalen angår.(fn41)

Selvom dette er et broget billede synes det reelt blot at afspejle den sproglige udvikling på Shetland, hvor det gik som i hjemlandet Norge, hvor dansk skriftsprog afløste norsk i årene efter Kalmarunionen (1380), mens skotsk kom til efter 1469, især efter 1611 (da de norske love blev forbudt), og selvom stednavnene i sagens natur viste sig at være det stabileste element i det gamle sprog, så viser de moderne stavemåder ofte at de har været meget mishandlede af de nye herrer, hvilket har givet en ret omfattende forvirring hvad angår den rette udtale.

På denne baggrund synes 3) og 4) at kunne repræsentere skiftet fra norsk til dansk, da Fugley (eller Fugløy) ville være en regelret ON form, mens formerne med -oe kunne svare til dansk Fuglø. Dette forklarer ganke vist ikke den ældste skrevne form Fogle, men her må erindres at det dokument den forekommer i er skrevet i Bergen, muligvis af mere eller mindre dansksprogede

30

embedsmænd, hvilket synes at fremgå af at der sammen med ægte gamle norske former findes næsten rene danske sætninger; des- uden har vi ikke originalen, men kun tre ret forskellige afskrifter, fra 1516, 1530 og 1534 (DN VIII:436). Denne form skal vi dog vende tilbage til.

Formerne med -a, dvs. 1), kan også godt være norrøne af oprindelse, idet øens karakter af fuglebjerg kunne medføre at den kaldtes, ikke blot Fugl eller Fuley, dvs. øen, der svømmer som en fugl på vandet, men også Fuglaeyin, 'Fugleøen', øen med de mange fugle (Munch 1857:353). Da sidsteleddet ofte kunne udelades i daglig tale ville den derfor ganske naturligt blive kaldt Fugla, ganske som skæret nær Papa Stour.(fn42) Hvis dette er tilfældet er dette altså egentlig plur gen af ON fugl, fugla. Denne form ville let falde sammen med de andre afkortede, tryksvage endelser i de forskellige ønavne, der ifølge Jakobsen udviklede sig sådan (1901:169):

On. øy, f. ø. Almindeligt som andet sammensætningsled

i ønavne, men findes ogsð i navne på halvøer, og antager i shetlandsk gerne den afkortede form -e, -a, undertiden -i, skrevet "-a, -ay, -ey" (udtaleformerne med -e ere gen- nemgående ældre end de med -a). Undertiden er endel- sen helt bortfaldet. Af ældre skriftformer findes "-øy", "-ø", "-ey", samt (noget yngre) "-aw" og "-oo".

Dette synes at svare til den her skitserede udvikling, og når Jakobsen siger at -e er ældre end -a i disser former, kan det vel skyldes at her var der oprindelig tale om en svækkelse i tryksvag stilling ey > e. Dette kunne forklare den gamle form Fogle fra 1490, da endelsen måske allerede var svækket i den lokale dialekt og derfor blev stavet på denne måde. Dette går ganske vist imod Jakobsen kommentar, fordi han siger følgende om endelsen i navnet Foula (1908-21:1025):

31

I ønavnet Fule eller Fula [fule, fula], skr. 'Foula', er -e, -a

ikke et oprindeligt øy, men en senere tilføjelse.

Der angives dog ikke hvor denne tilføjelse har sin rod, og da Jakobsen jo oprindeligt tog dette -e som en dativsendelse, men på et fejlagtigt grundlag, kan ovenstående forklaring vel fastholdes.

Tilbage står så den lokale udtale [ˈfuglɪ], der muligvis kunne repræsentere en variant af Fogle, idet den oprindelige diftong vel også kunne svækkes til et i: ey > i. Her må bemærkes, at vi måske ikke helt kan udelukke ideen om en dativsendelse, idet ordet fugli er dat sing af ON fugl, der jo muligvis var et af øens ældste navne, i hvert fald ifølge Munch, Jakobsen og Matras. Problemet er blot det, at vi ikke har nogen overlevering eller tradition for at øen omtales i dativ, selvom en sådan sprogbrug ikke er ukendt i ON, og den findes da stadig i færøsk og islandsk.(fn43) Man har dog endnu en del shetlandske stednavne, der må betragtes som gamle dativer, men de er sjældnest korte enkeltord som dette, men oftest treleddede former af typen substantiv (nom) + præposition + substantiv (dat), fx dette typiske stednavn fra Foula: Geo o' Hivdatung, fra ON Gjá á Höfðatanga, 'Kløften på Forbjergstange' (Jakobsen 1901:155; Steward 1970:311, 317; EJS II:10-27). Derudover er der ganske enkelte stednavne, der har overlevet i dativ som enkeltord, bl.a. et der nævnes hos Low (1879:169) i den moderne from Houbie, fra ON hóp (dat hópi) sb n, 'lille (indelukket) bugt' (Jakobsen 1901:113). Jakobsen angiver formen hub som levende i den shetlandske dialekt på hans tid, og med den samme betydning (Jakobsen 1908- 21:325). Fra gammel tid har der været sædvanligt at stedfæste gårde og huse ved et sådant nor som í hópi, en udtryksmåde der endnu bruges på Island.(fn44) Gårdene ved denne lille havbugt på øen Fetlar har sikket været benævnt på samme måde, hvorfor navnet har overlevet i dativsformen, selvom præpositionen er forsvundet, vel efter at lavskotsk begyndte at gøre sig gældende.

Hvis en sådan sprogbrug kunne påvises i forbindelse med

32

navnet Foula, ville sagen vel være klar, men da der ingen egentlige vidnesbyrd findes herom, må vi nøjes med at betragte dette som en sproglig mulighed. Det er i det hele taget manglen på helt sikre gamle vidnesbyrd, der besværliggør udforskningen af dette og andre gamle shetlandske stednavne; dog er der visse aspekter her, som skal behandles lidt senere.

2. Uttrie, et alternativt navn for øen Foula, der dog ikke synes at forekomme i de ældste kilder, selvom Stewart (1970:307) siger at det brugtes i det 16. og 17. århundrede, 'but rarely'. Han angiver ingen kilde til disse oplysninger, og jeg har ikke fundet nogen sikker henvisning ældre end Low's skrift, hvortil de fleste da også henfører det, som fx Hibbert, som Munch henviste til i en af sine stednavneafhandlinger (1857:353):

Foul (Foula) ... skal ifölge Hibbert tidligere have heddet

Uttrie. Dette er dog en Fejltagelse; Uttrie er åbenbart Ytri, den ydre, intet egentlig Navn, kun en Betegnelse på Öen formedelst dens fjerne Beliggenhed.

Dette ser ud til at være rigtigt: Uttrie er simpelthen det ON adjektiv ytri, '(den) ydre' (mask og fem ens), en komparativform uden positiv, afledt af ON út, 'ud'. Dette ord ville næppe blive anvendt alene uden et efterled til at betegne hvad der er så yderligt, her vel ordet eyin, 'øen', eller blot det ubestemte ey, 'ø'. Jakobsen er inde på den samme tanke (1901:171):(fn45)

Low ... anfører følgende gamle navne for "Foula":

F u g l a or U t t r i e. Det sidste er sandsynl. et ældre:

• ytra øy ("yderøen") jfr. "Ytterøen, Ytterøerne" (Norge).

Hægstad (1900:50-51) mener at grundform var Ýtri-ey, og at sidsteleddet alene var repræsenteret af -ie i Uttrie; han beskriver

33

dog ikke udtalen nærmere, udover at angive at disse udlydende vokaler (som fx -a i Foula) har svinget mellem [e] og [ɪ], hvilket er korrekt ifølge Jakobsen stednavneafhandling (1901:169). Dog er -ie næppe resterne af -i-ey, idet endelsen snarere ganske enkelt er selve den gamle komparativendelse uforandret, da ie jo er den lavskotske måde at skrive kort udlydende [ɪ] på, svarende til engelsk -y (Grant and Dixon 1921:40-42).

Hægstad mener også, at den indledende vokal i Uttrie nok har svaret til 'norsk u', der ifølge Storm (1908:168) er 'high-mixed', et sted midt mellem vokalerne i svensk og dansk udtale af ordet hus, ikke helt så nær [o] som det danske [u], men 'fremskudt fra Bagtungen til Midttungen'.(fn46) Han regner den for det samme u, som han mente at finde i Low's Kurin (ON kýrin, 'koen'), om hvilket han siger (Hægstad 1900:40):

Merkn. I Shetl. eng. er uttalen etter Jakobsen ᶄøren pl,

(kýrnar); men Edmonston hev "Koorin, cattle", som uttalen visst hev voret.

Dette er dog ikke holdbart, for dette dobbeltskrevne o (oo) anvendes ofte noget anderledes end i engelsk, som det forklares hos et andet medlem af Edmonston-klanen (Saxby 1888:183):(fn47)

O and oo are generally pronounced as eu in French, or

ü and ö in German.

Desuden bruger Edmonston u i forlyd i en del tilfælde hvor Jakobsens normaliserede skrift har ø, fx skriver han Ure, Ust (1866:137) hvor Jakobsen har øri, øst (1908-21:1031-32). Ifølge Jakobsen kan ON y i shetlandsk udvikle sig til kort og langt ø, ȯ, ɩ, e og ə mens u ikke nævnes som en mulighed, hvilket også gælder for det lange ý, som Hægstad anvender som grundform. Det eneste

34

eksempel på y i forlyd, der angives i lydbeskrivelsen, er ordet ylr, der i shetlandsk var blevet til øl. I ordbogen findes dog et eksempel, der ydermere synes at slå hovedet på sømmet, nemlig selve ad- jektivet ytri i en shetlandsk form, der forklares således (1928- 32:1075):

øter [ø̄tər], adj. comp. outer (ON ytri), a øter aold word, one

exceedingly old. Mⁿ. øterli [ø̄tərli]: de wind is going øterli (to the north), N. Roe. As a place-name Øtra Sten [ø̄tra stēn], (Mjoness, Nⁿ).

Det samme adj findes også hos Angus (1914:149) i formen ütter, og hans ü svarer sædvanligvis til Jakobsens ø.

I henhold til ovenstående kan Uttrie betragtes som repræ- senterende komparativen ytri, uden nogen form for efterled. Spørgsmålet er da: hvad er der blevet af der ey(in), som man må formode var knyttet til denne komparativ i det oprindelige ON stednavn? Det vil søges besvaret i forbindelse med det næste ord i listen.

3. Heon, 'An Island', dvs. 'en ø', eller bedre 'øen', da -n her nok er den efterhængte bestemte artikel. Trods sin lidenhed (der er kun et ord i hele listen der er kortere) er dette af de vanskeligste at forklare, især med hendblik på vokaludviklingen. Lyngby lod sig lede på afveje af det initiale h og skrev (1860:208):

Hion med betydningen en ø synes underligt; sagtens er

det en form af hólmr, men måske urigtigt læst for hom med udstødt l, der er dog ikke umuligt at m kunne være gået over til n, sålades hedder som (sem) både i det orkenøiske og det hjaltlandske fadervor sin.

Lyngby var handicappet af at han kun havde Barry's udgave at gå efter, og den havde ovenfor Hion for Heon, desuden havde han

35

heller ikker Low's beretning om shetlændernes udtalevaner, for så havde han forstået det initiale h's tilstedeværelse (Low 1879:104- 105):(fn48)

To a man they misplace the aspirate, affixing it where it

should not be, and leaving it out where it should; e.g., one of the most sagacious of the natives was teaching his son to read the Bible, and to know the numbers of the Psalms: he told the boy the Vorty'th and Zaxt Za'm, XLVI, was a Hex, a Hell, a Hu, and a Hi.

Dette gjaldt ikke blot når Foulaboerne talte skotsk-engelsk, men også for Norn, som det klart ses af stavemåden i folkevisen, og selvom Jakobsen ikke behandler dette ord specielt bekræfter han at der endnu på hans tid, som han udtrykker det, 'findes forslag af h i nogle få ord', fx hildin for ildin ('ilden'), af ON eld(r)inn. Dette gjaldt ikke blot for Foula-dialekten, men Shetlands-Norn i alminde- lighed (Jakobsen 1897:136). Dette fænomen nævnes også hos Hæg- stad (1900:63), der i sin behandling af Hoen går ud fra det gammel- norske ord for 'ø': (1900:44-45).

Gn. ey = ... f. o i ... Heon (ey) O.

Merkn. 4. Til grunn ligg vel atterljordbrigde former med

au, so uttalen hev voret ō: heō < hjō < jō < ō < au (for ey).

Han forsøger dog ikke at forklare, hvordan det endelige produkt, Heon, har været udtalt, men efter skrivemåde må man regne med en udtale analog med den man finder ved andre Nordnord, der skrives med konsonant + eo, som fx geo, bleo og meo (Hægstad 1900:77, 88). Det første, der er fælles for hele Nornområdet (Shetland, Orknøerne og det gamle Katanes, nu Caithness), ud- tales [gjoː] (Jakobsen 1908-21:213), og Hædstad (1900:41, 38) angiver tilsvarende for de to andre [bljoː] og [mjoː]. Deres kendte ON former

36

har dog ret forskellige stammvokaler (geo < gjá, 'kløft'; bleo < blæða, vb, 'bløde'; meo < móðr, 'mod, harme'), så denne udvikling er næppe oprindelig men skyldes antagelig en senere udjævning af disse vokaler i udlyd. Det hele tyder på en lokal udvikling, da det ON ord for ø' infølge stavemåden i de gamle diplomer og den længe bevarede lokale udtale overleveret lydret på Shetland som ey eller øy, til tider også i den længere forma eyja eller øyja (Jakobsen 1901:172).

Som nævnt foreslog Hægstad (1900:45) at den særlige ud- vikling af stammevokalen (eyin > Heon) skyldtes 'atterljodbrigde former med au', da ey jo er en gammel i-omlyd af au (beslægtet med ON á, 'en å'),(fn49) og at denne omlyd af ikke nærmere angive årsager skulle være opgivet eller 'reverseret'. I de af Jakobsen (1908-21:XXXVII-XXXVIII) udarbejdede lister over ord, der synes at have gannemgået ed sådan proces, findes der ikke noget helt tilsvarende, men det ser ud at Hægstad har støttet sig til Jakobsens kommentarer til de ON tvelyds udvikling i Norn (Jakob- sen 1897:127-29):

On. au (ǫu) - shetl. a) ō, hyppigst med forslag af j : jō, og

ø̄; b) o, ɔ, ȯ, u, ø. Efter r gerne ø̄ eller ø.

Af eksemplerne kan nævnes jōga (ON auga) og jōra, jōrna (af ON eyra, øyra (gen plur øyrna), 'med bortfalen omlyd', som Jakobsen(fn50) siger, og bortset fra det initiale h svarer disse former til Heon, idet vi går ud fra udtalen [hjoːn], i lighed med udtalen af ordet Heosa, der ifølge Jakobsen (1908-21:370) endnu erindredes på hans tid som [ˈhjoːsa]. Alle disse former stammer fra Foula, hvilket bestyrker tanken om en lokal udvikling, ikke mindst når man ser, at på Nordøerne, hvor Norn også levde længe, havde man ikke [joː] i disse ord, men [ø] eller [oː] (Jakobsen 1897:127-29). En pudsig form fandtes overleveret i Cunningsburh, hvor man i mundheldet om katten, der 'vaskede sig' op om øret med poten ikke

37

sagde upa(m)jora ('op-om-øre') men uppomljora, dvs. 'op-om-lyre', som om dens øre var at ligne ved den opretstående ramme om lyren, lys- og røghullet i taget på en gammel shetlandsk bondegård. Dette er dog næppe en sproglig udvikling, men snarere en lille leg med ord (Jakobsen 1908-21:481).(fn51)

Den af Low optegnede form, Heon, må som Hægstad foreslog anses for at være udviklet fra ON eyin, dvs. sb f nom best, selvom der naturligvise kan være tale om et sammenfald med akk, som fandtes i MeNo (Indrebø 1951:249). Hele udviklingen er dog dunkel og havd er sket med artikelvokalen (i i -in) vides ikke - i ON assimileredes den regelmæssigt til visse vokaler (a, i og u), noget der stadig findes i ModIsl (Iversen 1973:88, Blöndal og Stemann 1959:61-63), og måske assimileredes den efterhånden til alle foranstående vokaler, so fx på svensk, som har sjön, ikke søen (Da) eller sjøen (No). Jakobsen nævner ikker fænomenet i sin gennemgang af den best efth art i shetlandsk, og han har ikke noget eksempel der helt svarer til dette, dvs. med et substantiv med final vokal + -in. Selvom man naturligvis ikke kan udelukke at der endnu på den tid har været udtalt et svagt [​ə] mellem stammevokalen og det udlydende -n, uden at Low har fæstnet sig ved det eller fundet en måde at skrive det på, er det nok sandsynligst at dette i er blevet helt assimileret - y havde jo konsonantisk værdi i eyin [j] og da det forsvandt ville en tryksvag (eller trykløs) artikelvokal som denne hurtigt forsvinde også.

Her kan vi passende betragte problemet med hvad der var blevet af det andet element i det Ytri-ey, som forskerne syntes at have været nogenlunde enige om som grundform for Uttrie, og her må det erindres, at Low's endelige ms er udarbejdet efter nogle tre år gamle notater, der sandsynligvis er skrevet med blyant om bord på en gyngende fiskerbåd på vej ed til Foula (Low 1879:xix), og muligvis skulle de læses lidt anderledes end han gjorde i sin endelige redaktion, fx på denne måde:

Foula Fugla or Uttrie Heon Heon, An Island

38

Dette kan naturligvis hverken bevises eller modbevises, med- mindre Low's oprindelige notater skulle komme for dagen (og det gør næppe efter så lang tid), men hvis denne hypotese antages som sandsynlig, så har de to gamler alternative navne for Foula været Fugla Heon og Uttrie Heon, altså ON Fuglaeyin og Ytri eyin, 'Fugleøen' og Yderøen', to helt naturlige nave for denne lidt fjerne ø, der var så rig på fugle, og de ville svare helt til de navnetyper der kendes fra hjemlandet, Norge (Fritzner 1886-96, I:354-56, III:1001). Muligvis har alle tre ord været anvendt i daglig tale som afkortede former for disse navne, Fugla, Uttrie og Heon, noget der også ville være helt i stil med sædvanlig shetlandsk sprogbrug, selv det sidstnævnte, jfr. det kendte stednavn Uyea (af Jakobsen skrevet efter udtalen Øja), af ON eyja, øyja, 'ø', der bruges om mindre øer både ved Unst og Northmavine, simpelthen fordi på dissen kanter er disse øer så velkendte, at der er ingen mulighed for at tage fejl (Jakobsen 1901:172).(fn52)

En medvirkende årsag til at Low kunne have noteret sig navnene på denne måde kunne være, at Fugla har han let genkendt som noget der lignede det ord han selv brugte Foula, og noget lignende har gjort sig gældende for Uttrie, som han kan have identificeret med outer (ofte udtalt [ˈutər] på skotsk), mens han ikker har kunnet se noget bekendt i Heon, der så måtte forklares betydningsmæssigt.(fn53)

Måske forekommer det underligt at en ø har flere kurante navne på samme tid, men det kan til dels hænge sammen med at Foula på den tid var hærget af nogle fordærdelige koppeepidemier, hvorefter folk inde fra hovedøen Mainland var flyttet dertil for at føre livet videre derude. Det var i årene 1700, 1720 (da overlevede kun seks af indbyggerne), 1740, 1760 og 1769, at kopperne rasede, og man kan så tænke sig, at nogle folk, der lige var kommet til, endnu kaldte øen Uttrie Heon, der jo som navn tydeligt reflekterer en position inde på hovedlandet, mens Fugla

39

(Heon) ville være det lokale navn blandt øboerne (A. Edmonston 1809, II:85-87, 138; Svensson 1954:58; Balneaves 1977:168-72).(fn54)

B. Gav vus dagh u dagloght brau'

Af ovenstående citat far Fadervor på Shetlands-Norn, som Low optegnede, ses det at det gamle ord for 'brød' endnu erindredes mellem shetlænderne i formen brau (ON brauð). Der var dog osgå et andet ord for brød på Shetland på den tid, og det skal vi se nærmere på.

4. Coust, 'Bread', sb, brød'. Da Low her ikke anvender den ubest art på engelsk, bør dette ord nok betragtes som et generisk ord for brød, ikke som det vi ville kalde 'et brød', 'a loaf of bread', men simpelthen brød som en spise. Ordet findes hos både Edmonston og Angus, og den sidstnævnte siger kort (1914:77):

KOST, n., bread, provision, means of sustanance.

Edmonston synes ikke at kende det fra Shetland, men angiver det som et orknøst udtryk, således (1866:20):

COST, duty payable in kind as distinguished from that paid in money; also sustenance given to a servant in place of money.

Jakobsen genfandt ordet på Foula i 1893, med udtalen [kɔst], der måske ikke helt svarer til Low's Coust, da dennes ou synes at antyde en lidt mere lukket vokal, aftersom denne bogstav- kombination som oftest udtales af skotter som en rundet, spændt,

40

mellemnær bagtungevokal, hos Grant (1970:58-59) betegnet som [o].(fn55) Selvom den kan være både lang og kort, er den som oftest 'of medium lenght', og denne beskrivelse synes at pase på den shetlandske vokal, der hos Jakobsen skrives [o] eller [ō] og hos Angus O og Ō. Hægstad (1900:37) mener at denne lyd svarer til den udvikling som 'trong o' har haft in No, og henviser til Torp og Falk (1898:60) der siger, at dette o udviste en 'tidlig forlængelse forant st', og et af de eksempler, der anføres, er netop ordest kost.

Coust er fra sen ON kostr, sb m st b, et ord, der med grund- betydningen 'udgift, omkostninger' kom ind i de nordeuropæiske sprog fra Lat costus (sb, m), costa (sb, f), på et ret tidligt tidspunkt (Skautrup 1944-70, I:301 har det med i Da fra ca, 1100-1350).(fn56) For ON angiver Cleasby and Vigfusson 1957:353 bl.a. disse betydninger:

II. cost, expence ... III means ... victuals, provisions,

Germ. kost. ... hveiti ok annarr kostr ... board, til kostar ok klæða, fare and clothing.

For de norske bygdemål anfører Aasen (1873:382-83) denne be- tydning:

Føde, Mad; især betragtet som Ydelse for Arbejde eller

Betaling. ... Også om et Forråd af Mad og Drikke for en vis Lejlighed, f.Ex. Jolekost.

Jakobsen fandt også ordet på Orknøerne i formerne cost, coist, i en lignende betydning som hos Edmonston: 'Underholdning eller betaling med levnedsmidler eller in natura, skat in natura'. Fra Shetland angiver han som en ældre betydning 'en vis afgift af korn', i forholdet 1/3 mel og 2/3 malt eller helt korn (1908-21:427).(fn57) Dette ord har således både været anvendet i den sædvanlige 'nordeuropøiske' betydning og på en særlig måde, idet det åbenbart har gennemgået en lokal udvikling, da vi helt sikkert må

41

betragte betydning 'brød' som specielt shetlandsk - den er i hvert fald ikke påvist andre steder.

5. Corka Coust, 'Oat Bread', sb, 'havrebræd'. Både ordets form og dets betydning forekommer os fremmed, havd der ikke er så mærkeligt, når man tager dets oprindelse og udvikling i betragt- ning. Der er ingen af de shetlandske ordbøger der har det med, og da de ON heller ikke havde det på Lyngbys tid, undlod han at kommentere det.(fn58) Der første rigtige fortolkning af ordet blev givet af Bugge, der påviste at det fandte i et gammelt ms af Snorre-Edda (Cod. AM. 748 qv.) hvor det forekom i formen korki i en versificeret remse om kornsorternes navne ('um sáðs heiti').(fn59) Bugge påviste at dette var et gæliskt låneord, coirce (ældre, corca), 'havre'.(fn60) Bugge sagde endvidere (1865:92-94):

Hvor vidt Brugen af Ordet korki, Havre, har strakt sig

hos Normændene, skal jeg ikke kunne sige. Hvis det har været brugt i Moderlandet, saa kan det ikke have betgnet almindelig Havre. Men muligt er det vistnok, at det aldrig har været anvendt udenfor de skotske eller irske Farvande (ikke i Norge, kanské heller ikke engang paa Island). Den, der forfattede Verset med Navne paa Korn- sorter, kan gjerne havet kendt Ordet korki fra Shetland eller Orknøerne.

Det er dog ikke helt umuligt at ordet har vært kendt i Norge i ældre tid, idet man mener at det er dette ord der udgør forleddet i det gamle gårdnavn Korkabúðir, der findes i Aslak Bolts Jordebog fra 1430-40 (udgivet 1852 af P.A. Munch, Christiania); sidste led i dette navn er nom plur af order buð ('bolig') (Fritzner 1886-96, II:330). Det menes også at være forleddet i det færøske stednavn Korkadalur (på Mynkines), hvor man dyrkede korn, især havre, fra de ældste tider (Matras 1981:78-80).

42

Om havrens navne og anvendelse i vikingetiden læser vi hos Shetelig og Falk (1937:308):

Oats were undoubtedly cultivated originally for fodder:

thus their Norse name hafri is a derivative of hafr, 'goat', and similarly both Old West Norse and Old Swedish have the name hestakorn, 'horse-corn', for oats. In old Norwegian literature oats are mentioned only once, namly in the Edda poem Hárbarðsljóð, where Thor sazs he has eaten herring and oats (that is, oaten porridge or gruel) for breakfast, and its was undoubtely a common food in the west of Norway in the Viking period. From the Celtic connections of the Viking period came the name korki, the Celtic source is illustrated by Gaelic corc, Irish coirc.

Dette ON hapax legomenon er altså åbenbart kommet ind i sproget, ikke med kornsorten, for den havde man, men med den nye anvendelse af den til menneskeføde. Også dette ord genfandt Jakobsen på Shetland, først på Foula, hvor man stadig erindrede det i formen korka [kårka] som det gamle navn for havre, og man huskede også formen korkakost [​ˈkårkaˌk​ɔst] som betegnelsen for havrebrød. Det fandtes også endnu på Unst i formen korkin [​ˈkårkın], der blev brugt som et tabuord i fiskernes særlige søsprog (Jakobsen 1908-21:425).

Efter de opgive former at dømme har dette gæliske låneord været behandlet som mask sv b (nom -i, obl kas -a), således at korkin må have været sing nom best form, mens det hos Low optegnede ord er formet som et normalt ON kompositum, med forleddet i gen og efterleddet i nom, *korkakostr - selvom begge led oprindeligt er låneord, forleddet som sagt fra gælisk, og efterleddet fra latin.

43 (missing)

44

ser i færøsk og islandsk, hvor ordet staves bygg og udtales [bɩg]. Formerne med o og u nævens ikke i Jakobsens behandling af ON y, men andetsteds tilskriver han dem bortfalden i-omlyd, og til støtte herfor fremfører han en række ord fra Foula, hvori oprindeligt y eller ý er blevet erstattet me o eller u i stedet for de sædvanlige varianter med i, ə og ø. Jakobsen fandt også sammensætningen biggerablande (også buggerblanda), dvs. blandkorn af havre og byg, som han afleder af et gammelt*bygg-hafra-umblanda,(fn62) som ville være særlig interessant, da det ville være det eneste levende minde om det gamle ord for havre, ON hafri (-ar). (Jakobsen 1928- 32:300 anfører formen haavr efter Barclay, men som forældet). Dette ord blev sikkert tidligt fortrængt af gælisk korki, der senere blev trængt ud af skotsk aits (for En oats) (Jakobsen 1908-21:37-38, 79).

Disse to slags brød, havre- og bygbrød, har sandsynligvis ud- gjort hovedbestanddelen af rejsekosten for det lille selskab på turen til Foula, for brød var næsten det eneste man spiste til søs - hjemme spiste man ikke meget brød, der var simpelthen ikke korn nok til det. Herom siger Low (1879:194):

All ranks live much on animal food, such as fish, flesh, butter, and milk, with little bread, which is supplied in some measure by Potatoes.

Det brød der har været tale om har utvivlsomt været de sædvanlige byg- eller havrekager, som man ristede over den åbne ild lige under lyren, midt i stuen. De regnedes for lækkerbiskener og kaldtes brunies, et ord som Jakobsen (1928-32:82) staver efter udtalen brøni og afleder af brun, da man jo brunede dem, jfr. No bryne, kakubryne, det betyder det samme. Den orknøske betegnelse var broonie [ˈbruni] (Marwick 1929:22). Norn havde også et andet ord for dem, nemlig bidi (biddie), af ON biti (sb m, sv b), en bid eller noget man kan bide af, på No kaldt bite eller bete. Disse kager

45

kendes endu, og de af dem som fiskerne tog me på søen kaldtes også sea-biddies; udtrykket biddies rapporteres så sent som i 1941 fra Foula med betydningen 'Brünnies taken to the sea' (EJS I:13). (Aasen 1873:57, Jakobsen 1908-21:37, 78; Visted og Stigum 1951, II:60, 80).(fn63)

C. Hav, fisk og klipper

De følgende ni ord er ikke direkte beslægtede, men kan dog opfattes som havende et vist tilhørsforhold: søen, fiskene deri og Foulas klipper, hvor man skulle i land.

7. Sheug, 'The Sea', sb. 'søen, havet'. Selvdom dette ord blev gengivet Sheng hos Barry kunne Lyngby indetificere det korrekt, som 'sæ(r)inn?', og denne udlægning bekræftedes af Bugge, der dog havde en bedre udgave hvori ordet var stavet korrekt, og han kunne anføre formen sjó(r), uden efth best art (1865:93) fra ON sjór (biformer sær, sjár), sb. m st b. Nord-udtalen kan efter skrive- måden have været [​ʃu(ː)ɡ] eller [​ʃø(ː)ɡ], måske dog slutkon- sonanten var [​ɣ], og den synes at være det eneste usædvanlige ved dette ord - selvom den ikke er et isoleret fænomen, da der findes noget tilsvarende i en del ord fra Foula fra den tid. Herom siger Hægstad (1900:62-63):

4. g (spirant) hev vakset fram etter u i: buga (b ú a) ...

Sheug (s i ó r) ..., etter gamall á i dogha (d á a) ... (smlk. ... grōga (*g r á a) graa merr eller ku; grōgi (*g r á i) graa hest eller ukse).

46

Som allerede Lyngby påpegede har denner lydudvikling en nær parallel i færøsk, hvor ON sjór er udviklet til sjógvur, akk sjógv, der næsten svarer til den af Low optegnede form, hvilket minder om Lyngbys gamle antagelse, at disse eksempler var muligvis blevet meddelt i akkusativ som svar på spørgsmålet: 'Hvad kalder man det?' - som sædvanligvis i ON (som in ModIsl) ville blive besvaret i akk (Lyngby 1860:207). Hos Svabo skrives den færøske akk sjøgv, og i sammensætninger sje- eller sje͡u-, i moderne ortografi sjó, der dog er akaiserende. Hvor gammel denne lydudvikling er kan ikke siges med sikkerhed, men dat menes at den i færøsk stammer fra før 1584.(fn64)

Jakobsen genfandt dette ord i en række sammensætninger, men ikke med dette g til slut, hvilket netop kan skyldes at han ikke fandt det som enkeltord, idet det efter den færøske analogi næppe ville få denne slutkonsonant i komposita, i hvert fald ikke når det står som forled. Disse ord, som Jakobsen fandt, er af særlig værdi for Nornstudiet, fordi i dem findes ordet overleveret i to, måske tre af oldsprogets oprindelige fire kasus, så at kun dat helt sikkert mangler, hvilket dog er ret naturligt, de den meget sjældent forekommer i komposita. Som eksempler kan nævnes:

1 Nominativ: adnasjur [​ˈ​adnaˌ​ʃuː​r], sb, af annarr,

'anden', og sjór, egentlig 'anden sø'; betegner 'en række høje brændingsbølger efterfulgt af en roligere sø'.

2. Akkusativ (eller rodformen): sjupilti [​ʃuː​ˈ​pʌ​l​t​i], egentlig

'søvætte, havmand'. Sidsteleddet er fra ON piltr, 'dreng'.

3 Genitiv: ON sjór havde to genitivformer, sjófar og sjós,

og begge er repræsenteret (a) sjurmol [​ˈ​ʃ​uː​rmə​l], egl. 'sømål', den del af stranden der overskylles ved højvande; (b) sjusamillabakka [ˈ​ʃ​uː​sa​ˌ​m​e​ᶅa​ˈ​bakka], adv udtryk, 'i- mellem sø og bakke', dvs. på forstranden, mellem havet og den højerliggende del af stranden. Sidsteleddet i (a) er

47

ON mál, 'mål', sb n sg nom, mens (b) er et særligt udtryk fra søsproget, af ON sjós og den sammensatte præ- position á milli, 'i mellem', og bakka, sg gen af bakki, 'bakke, banke', sb m sv b nom. Alle disse ord på nær sjurmol er specielt shetlandske (Jakobsen 1908-21:XLVI, 722-24).

Jakobsen anfører desuden en række komposita, hvor det engelske ord sea har erstattet det gamle Nornord, fx sea-egg, egl. søæg, Isl sæegg, 'søpindsvin'; også sea-ferdi, adj, 'søklar', af ON sæ-færr', d.s.,(fn65) muligvis er sidsteleddet i det moderne ord influeret af No ferig, fra ON ferðugr, 'færdig, beredt'. Dette kunne stå i for- bindelse med den store import af 'søklare' både fra Norge helt fra de ældste tider og til langt ind i det 19. århundrede.(fn66)

8. Fisk, 'A Fish', sb, '(en) fisk'. Af ON fiskr, sb m st b. Edmonston har dette ord i nogle sammensætninger, mens Angus kort siger: 'FISK, n., fish.' Jakobsen fandt dette ord på Foula, udtald [fisk], men markerer det som forældet. Det kendtes også i Aithsting på Mainland i formen fusk [fosk], der brugtes af fiskerne i søsproget.(fn67) Den sidstnævnte form minder om en No dialektform, føsk, der angives af Ross (1895:164) fra Østerdal. Der fandtes en hel del sammensætninger med dette ord:

1. Fiskaf(j)el [​ˈfiskaˌf(j)e​ːl], 'fiskefjæl', en fjæl anbragt mellem rummene i en fiskerbåd, for at holde fiskene adskilte. Edmonston og Angus staver det fiskafeal. Det svarer til Isl fiskifjöl (pl fjalir), d.s. Forleddet i den shetlandske form synes at være dannet helt regulært med plur gen fiska (Jakobsen 1908-21:159; Blöndal 1924:192). 2. Fiskali [​ˈfiska​ˌli], adj, 'fiske(r)lig(t)', det der kan fiskes eller som er godt og sømmeligt for fiskere og fiskeriet, af

48

ON fiskilig(r), adj, d.s. Også med nægtende præfiks ufiskali (nu ofte med skotsk un-), adj, 'ikke fiske(r)lig(t)' (Jakobsen 1908-21:159; Zoëga 1910:137).

3. Fiskarroe, adj, kun hos Edmonston, hvorfra Jakobsen anfører det som tvivlsomt (muligvis fra Unst?); skulle betyde 'unlike or unbecoming a practical fisherman'. Edmonston mener, at -oe i slutningen af ordet er det nægtende danske præfiks u-, hvilket er umuligt. SND X:474 har denne kommentar: The root is obviously Norw. fiskar, a fisherman, but the formation and definition are not explained. The word may be mistaken on Edm.'s part for FISKALILE. Først må det siges, at det sidste ord må være en trykfejl for FISKALI(E) eller snarere for UNFISKALI, da det er et negativt udtryk der omtales (SND IV:84). Ordet behøver dog ikke at være en fejl - det ser helt regulært ud og er sandsynligvis en let forvansket variant af No fiskaræa, af ON fiskahræða, 'fiskeskræmsel', anført fra Rogaland om en fisker, der vender tomhændet hjem (Ross 1895:164, 623).

Også i forbindelse med dette ord findes der en række komposita, hvori den nærliggende engelske form har fortrængt den norrøne, fx fish-flee', 'spyflue', der svarer helt til Isl fiskifluga, d.s. En del af disse ord er kommet ind i skotske ordbøger, hvilket kan være grunden til at Jakobsen og andre undlader at medtage dem. Som oftest vil de citater hvorfra ordene hentes dog afsløre at disse ord kun rapporteres fra Shetland, Orknøerne og andre områder, hvor den norrøne indflydelse sig stærkt gældende i ældre tid.(fn68)

9. Hoissan, 'A Haddock', sb, '(en) kuller', dvs. fiskearten Gadus æglefinus, en 30-80 cm stor torskefisk, der er meget almindelig i Nordatlanten.(fn69) Low omtaler den som en af de fiskearter, der

49

fanges meget ved Shetland, bl.a. ved Foula (1879:85, 102). Lyngby havde svært ved at tolke dette ord ret, da han kun havde Barry's forkerte læsemåde Hoifsan foran sig, så han vaklede mellem Hysen (kuller) og (H)ufsinn (gråsej). Bugge, der havde den korrekte læsemåde (Hoissan) kunne bestemme ordet rigtigt; det er fra ON ýsa, sb f sv b, d.s. på ModIsl; No hyse, hysa, Fær hýsa [ˈhoi‘sa], hos Svabo skrevet hujsa (Bugge 1865:93).

Hverken Edmonston eller Angus har dette ord, og Jakobsen anfører det kun fra Low som forældet. Dette er åbenbart et af de ord, der som Jakobsen (1897:136) udtrykker det, har fået 'forslag af h' foran vokal, og i dette tilfælde er der altså færøske og norske paralleller. Vokaludviklingen svarer dog ikke helt til den, som Jakobsen angiver for ON ý og Hægstad (1900:40) fremsætter den tanke at den kunne skyldes s-lyden, idet han tror at det dob- beltskrevne s kan stå for ᶊ (ᶊ = ​ʃ), såldes at et oprindeligt huᶊa gennem huiᶊa skulle være blevet til hoissa. Dette støttes med en henvisning til det forældede shetlandske ū·tȯit·lext, fra ON úpýðligt, 'ufolkeligt', hvori en lignende vokaludvikling kan påvises (dog uden indvirkning fra et nærtstående ᶊ (eller [ʃ]).(fn70) Der føres dog intent egentligt bevis, og hele Hægstads udredning må anses for ganske usikker.

10, 11. Gronge (-i), Grodningar, 'A Cod', sb, '(en) torsk', dvs. fiske- arten Gadus callarius. Det enkleste ville være at opfatte de to for- mer som henholdsvis sing og plur af det samme ord, men det går næppe; Gronge ville snarest blive til Gronger (-ar), og ikke til en sådan lang form Grodningar - desuden har det korte ingen nordisk parallel, mens det lange svarer entydigt til et nu forældet nordisk or for torsk, og det må danne udgangspunkt for analysen.

11. Grodningar, sb; Lyngby så straks at dette ord står i plur og at det må være fra ON grunnungr, plur grunnungar, sb m st b, der brugtes om en torsk, der søgte in på grundt vand, 'grundtorsk',

50

No grynning, Isl. grunnungur, Fær grunningur, d.s. Alle disse former danner flertal på -ar, ligesom det fra Shetland anførte ord. Ordet er afledt af ON grunnr, sb m st b, 'grund (i havet), fiskebanke, lavvandet havområde', med det velkendte tilhørssuffiks -ung (Nielsen 1969:178). Hverken Edmonston eller Angus har det, men Jakobsen fandt det på Unst i en reduceret form i det nu forældede udtryk tanngroinin, 'en art smækker torsk med skarpe tænder', af *tann-grunnungr, 'tandtorsk' (Jakobsen 1908-21:253- 54).

Low's stavemåde svarer næsten til den færøske udtale [ˈgronnıŋgar] hvori differentiationen nn > dn dog ikke er gennem- ført, skønt den ellers findes både i norske dialekter og i islandsk; i Shetland findes den især på vestsiden af Mainland og Foula (Jakobsen 1897:146). Vokaludviklingen ligger også inden for det der er vanligt i dette område: u > o i første stavelse af denne type ord kendes helt fra det 14. århundrede, og det samme gælder u > i i den næste, tryksvage stavelse. Dette ses bl.a. i Hildina-visen, hvor ON konungr ('konge') er blevet til koning (Hægsted 1900:38, 49).

10. Gronge (-i), 'A Cod', sb, '(en) torsk'. Som nævnt er der ikke let at se om slutvokalen er e eller et prikløst i, men det har nok ikke større inflydelse på udtalen, der må have været [ˈgro​ŋi] eller [ˈgro​ŋgi]. Hægstad (1900:38, 49, 84) mener at det er en sammen- trækning af ON grunnungr, der (efter bortfald af -r) kunne være foregået sådan: groni​ŋ > gronə​ŋ > groŋ hvorefter der er kompenseret for reduktionen med tilføjelsen af -i, hvorved der dannedes et kælenavn, et ægte norrønt diminutiv i mask, sv b, (Cleasby and Vigfusson XXXIV-XXXV), som man endnu på Jakobsens tid havde en del af i shetlandsk (Jakobsen 1897:100-103). Den af Jakobsen fundne form er sandsynligvis at opfatte som den bestemte form heraf (Jakobsen 1908-21:254). Ordet har karakter af et fortroligt dagligudtryk, brugt af fiskerne om torken som fangstobjekt på samme måde som når islandske fiskere taler om þann gula, 'den

51

gule', dvs. de store, let gullige tork, der er så eftertragtede (Blöndal 1924:280). I forbindelse med dette 'kælenavn' for torsken bør nævnes at Fenton (1978:621) nævner en række ord for torsk fra fiskernes tabusprog, og at fem af dem er korte, klangfulde tostavelsesord af samme type, der alle ender på -i, dvs. der har været mask sv b i Norn.

Grodningar har sikkert været det mere tekniske ord for torsk eller grundtorsk (plur) og Low fik rig lejlighed til at se dem selv: der lå ca. 12.000 af dem spredt til tørring på Foulas klipper, og under et mislykket forsøg på at nå ind til hovedøen fik hans bådfolk lejlighed til at vise ham hvorden man fanger grodningar, idet de passerede hen over de kendte torskebanker The Shaalds of Foula, og der fangede de på kort tid 19 pæne store torsk, og at det var 'grundtorsk' så han selv (Low 1879:95, 102, 116):

In approaching we lost our fishing ground, and I

observed they bit best on 30 fathom sand; when the water grew deeper, or the bottom changed, not a fish.

12. Longo, 'A Ling', sb, '(en) lange', fiskearten Molva molva, der er i slægt med torskefiskene. Den svarer helt til sit navn, da den kan blive henved 2 meter lang, og selvom så store eksempler kan veje op til 25 kg er den stadig ret langstrakt i sammenligning med andre fiskearter.

Ordet er fra ON langa, sb f sv b, i oblik kasus lǫngu (Isl har langa, löngu), der svarer til Low's form. Hos Jakobsen (1908-21: 487) og Fenton (1978:621) findes formen longa-fish, hvori forleddet svarer til den gamle nominativ, hvis rodvokal [aː] har udviklet sig på samme måde som i Isl, hvoret den foran ng or nk er blevet til á [au], mens den i Da og No har udviklet sig til o eller å - Low's skrivemåde svarer udmærket hertil. Denne populære spisefisk har i tidens løb fået mange navne, ofte tostavelsesord der endte på -a, som i Norn ville have været fem sv b, ganske som det anførte

52

(Fenton 1978:621).(fn71) Her kan især nævnes ordet hwide, som shetlandske fiskere sagde, når de så der var en lange på krogen - og var der flere, kunne de bl.a. sige hwida ligger o hwido [​ˈhwiːda ˈl​ɪg​ər ​ə ˈhwiːdo], der er fra ON hvíta ligger á hvítu, '(den) hvide ligger på (den) hvide'. Dette er en perfekt Norn-sætning, med et fem sb, sv b i nom som subjekt og med det samme ord i obl kasus som præpositionsled, og med et korrekt bøjet vb (sg, 3. pers, præs ind) og en lydret udviklet præposition imellem (Jakobsen 1908- 21:339).(fn72)

Formen longa findes i øvrigt også i No dial og på Fær, se Aasen, Svabo 1966 og Jacobsen og Matras.

13. Sildin, 'A Herring', sb, '(en) sild', eller bedre, 'silden', da der naturligvis er tale om den bestemte form. Herken Edmonston eller Angus synes at kende dette ord for fiskearten Clupea harengus, men det er tydeligt nok ON síld, sb f st b, og -in, der er den efth best art, f sg nom. Detter er et af de få ord i Low's liste der (bortset fra længdetegnet, som Low naturligvis ikke kendte) er skrevet helt som i ON, og udtalen har nok været den samme. På Low's tid fiskedes der en mængde sild ved Shetland, dog mest af udlændinge, især hollænderne udnyttede de gode fiskepladser, og Low, der ankom lige ved sildesæsonens begyndelse, så selv skibene ligge i Bressay Sound (Low 1879:65-74). Shetlænderne levede dengang under et knugende feudalt åg, der gjorde dem det helt umuligt at udruste den slags skibe der kunne konkurrere med de rige udlændinge, og dette kan meget vel være grunden til at 'herring fishing has left no mark on the sea-language' (Fenton 1978:621), som ellers bevarede så mange Norn-udtryk efter at de var gået af brug i daglig tale, selv blandt indfædte. Betegnende nok har Jakobsen kun dette ord med som et citat fra Low - det var helt forsvundet fra sproget på den tid (Jakobsen 1908-21:708).

53

14. Berg, Berrie, 'A Rock', sb, '(en) klippe, klippestykke, klippe- parti'. Disse første findes hos både Edmonston og Angus, også hos Graham, der videregiver den af Angus nævnte betydning, 'a pro- minent rock'. Jakobsen fandt begge former på Foula, med udtalen [bærg], [​ˈbæri], og ordet kendtes også andre steder på Shetland, dog mest i sammensætninger, bl.a. i stednavne, hvori det også forekom i formerne berreg og berrek, hvori er fra lavskotsk (Jakob- sen 1901:76-78; 1908-21:34).

Ordet er fra ON berg, sb n st b, 'bjerg, klippe', og den først- nævnte svarer tydeligt til nom og akk af dette ord, mens den anden er sværere at placere morfologisk, da den ikke synes at svare til nogen almindelig nordisk variant. Bugge (1865:93) og Hægstad (1900:62) mente at Berrie var fra den bestemte form, nom og akk, bergit, der har mistet det udlydende 'tt' gradvist: t > ð > Ø. Hægstad antager at her var g blevent spirantisk (g = ​ɣ), og han siger videre (Hægstad 1900:62):

I sume ord og høve g framfor linn vokal gjenget yver til ein linnare ljod j: earnɩ (g i a r n a) ... yera (g ẹ r a ) ... Berrie (b e r g i t) ... buryon (b o r g i n n i).

De to første eksemplificerer det i No velkendte fænomen, at palatalt g i trykstærk stilling i forlyd til j (Vigeland 1981: 135); buryon (fra folkevisen, vel udtalt [ˈbȯrj​ən]) kan repræsentere en tilsvarede udvikling stavelseinitialt i tryksvag stilling.(fn73) Berrie synes dog ikke at passe ganske ind i ditte mønster, da alle spor af det oprindelige g er forsvundet; desuden stammer denne form næppe fra den bestemte nominativform, ON bergit, men snarere fra bergi, den ubestemte dativsform, der er velbevidnet i shetlandsk. Jakobsen 1901:76-78 meddeler en del stednavne der indeholder formen Berri(e), bl.a. de Hill o' de Berri, en gård ved en klippehøj. Her er oprindelig sikkert tale om en gammel dativ med

54

præposition, ON á bergi, 'på bjerget' (uden bestemt artikel, som almindeligt i ON ved stednavne o.l.).(fn74) I et gammelt diplom fra 1360 findes udtrykket j Kleberj, ON í Klébergi, et stednavn på Unst, der netop er en sådan præpositionsforbindelse med styrelsen i dativ. Der også de Ledberri i Delting og de Lodberries (plur) i Lerwick, der anvendes den dag i dag (Graham 1979:49), og som stammer fra ON hlaðberg, sb n, 'ladeklippe', en flad klippe ved kysten, hvor små fartøjer kunne lægge til ind- og udlade gods. I ON var der mange ord med berg some sidsteled, fx varðberg, der især kendtes fra udtrykket á varðbergi, bogstaveligt 'på vagtbjerg', dvs. 'årvågen, på vagt'. På samme måde ville man sige á hlaðbergi, og det kan netop være fra den from at lodberri har udviklet sig (Zoëga 1910:472):

Dette, at g er forsvundet (bergi > berri) i disse stednavne, kan skyldes inflydelse, da de fleste skotske stednavne med oprindeligt g i denne position har mistet det; derved har man fået stednavne som Burrafirth af ON Borgafjǫrðr, udtalt [​ˈboraˌf​ərt] (Jakobsen 1901:81). Denner forklaring på ordet Berrie støttes for- øvrigt af den orknøste sprogmand Hugh Marwick, der siger om den tilsvarende orknøske form (1929:12):

berry (​ˈbɛri): s., a rock ... O.N. berg, n., rock; vaðberg, a fishing rock. The ending is prob. due to the dative form (á bergi) being that in general use.

Berg udgør også førsteleddet i en del shetlandske komposita, fx bergfall', sb, egl. 'stenskred, bjergskred', brugt om lyden af faldende sten eller tilsvarende støj; også berggølti, No berggylta, egl. 'bjerggylt', Da 'læbefisk'; bergset, sb, egl. 'bjergsæde', et sæde- lignende klippeparti ved havet, hvorfra man kan fiske direkte i havet med stang (Jakobsen 1908-21:34).

55

D. Fartøjet og dets dele

Low var selv bosat på Orknøerne, så han havde mulighed for at kende datidens bådtyper.
15, 16. Bodin, Knorin, 'A Boat', '(en båd)', eller rettere 'båden', da begge ordene har den best efth art. Da der helt klart er tale om to forskellige ord, vil de blive behandlet hver for sig.

15. Bodin, 'båden', af ON bát(r), sb m st b nom (med -r) eller akk (uden -r), og -inn, den efth best art, sg m nom eller akk. I hjem- menorsk faldt nominativmærket (-r) væk allerede i den mel- lemnorske periode, så det var muligvis også tilfældet her, hvorfor kasus ikke kan bestemmes nøjagtigt (Skard 1967-73, I:142).

Dette ord findes hverken hos Edmonston eller Angus (der ellers var skibstømrer en række ord fra faget, som ikke er i nogen anden shetlandsk ordbog).(fn75) Jakobsen (1908-21:54) fandt dog ordet på Foula (dog som forældet) i tre former, boda, bota, bodin(a), og han angiver udtalen af denne from som [​ˈbodɩn]. Ifølge Hægstad (1900:34) kendes vokalændringen á > o fra shetlandske diplomer helt fra første halvdel af det 15. århundrede, mens den var begyndt i Norge et par århundreder før (Skard 1967-73, I:87-88). Dette svarer helt til den shetlandske lydudvikling, sådan som den beskrives hos Jakobsen (1897:118, 139).

Ordet bátr kendes i ON fra 11. århundrede og regnes af nogle som norrønt mens andre tager det for et tidligt låneord, fra OE eller OFris (Nielsen 1969:58). I ON brugtes det først og fremmest om små åbne fartøjer, som beskrevet hos Cleasby and Vigfussen (1957:55):

BÁTR, m. ... a boat, either a small open fishing vessel or a ship-boat. In Icel. only small boats are called so, those of two or four oars; an eight-oared boat is a 'ship'.

56

Disse små både, der benævntes efter årernes antal, kunne dog også være sejlførende, og en del af de gamle benævnelser bruges stadig i færøsk, islandsk, norsk og shetlandsk, der bl.a. har bevaret udtryk- kene fourern (eller fourareen) og sixern (eller sixareen) for hen- holdsvis en firæring (ON feræringr) og en seksæring (ON sexæringr) (Magnússon 1905:218, Aasen 1873:45; Jacobsen og Matras 1928:312; Blöndal 1924:183, 689; Torp 1919:143, 572).

Det er helt naturligt, at de norske betegnelser holdt sig så længe på Shetland, fordi indtil første halvdel af forrige århundrede var alle shetlandske fiskerbåde importeret fra Norge, ofte som samlesæt, der så blev færdiggjort af kyndige shetlændere (Thowsen 1969:147-61). Shetlænderne begyndte selv at bygge både, men de nåede kun lige at komme i gang da disse åbne både blev slået ud af større fertøjer.(fn76) Low kalder disse både 'Schetland yawls' og det har nok været en sixern, der første ham til Foula, for han havde megen bagage, jagtudstyr, hund og tjener, og var i følge med en unbenævnt gentleman (Low 1879:95-100).(fn77) Disse både erindres endnu på Shetland for deres store sødygtihed, og der bygges stadig typer, der er udviklet fra disse lette og hurtige vikingebådtyper.(fn78)

16. Knorin, sb, 'båden', dog ikke i helt samme betydning sem det forrige ord, for en knor var egentlig et stort fragtskib (Skautrup 1944-70; I:165). Ordet kommer af ON knǫrr, sb m st b, pl knerrir; om denne skibstype siger Shetelig og Falk (1937:374):

The knǫrr was the usual sea-going ship (hafskip), and it was used as such for voyages to distant lands such as England, Iceland, and the Faroes.(fn79)

Hvilket større skib der har givet Low anledning til at spørge om og få fat i dette ord, kan naturligvis ikke afgøres, men det har nok været et af de mange udenlandske fartøjer, som de shetlandske farvande vrimlede med på den tid, lige i begyndelsen af silde-

57 (missing)

58 (missing)

59 (missing)

60

form og at der er tale om neutr plur af en form med a som stammevokal i sg. Dette er utilfredstillende, da der næppe kan være tale om sen islandsk inflydelse her, og i virkeligheden er hans formodning helt unødvendig, da ON a ofte bliver til o i Shetlands-Norn, fx ON magi, Norn mogi ('mave'), cf. Jakobsen 1908-21:524. Muligvis er her endog tale om en afskrivefejl (o for a, meget hyppigt hos Low), og hvis det er tilfældet er der her tale om den selvsamme form som findex i de nordiske sprog.

E. Nogle beklædningsgenstande

De næste fire ord gælder klædedragten, bogstaveligt talt fra top til tå, selv om den opmærksomme læser hurtigt vil se, at der ikke nævnes noget ord for bukser.

19. Quot, 'A Coat', sb, '(en) jakke (eller frakke)'. Lyngby kunne ikke placere dette ord, mens Bugge mente, at det var 'vel et Laaneord fra Engelsk eller fra Gælisk (cota)'. Edmonston og Angus nævner det ikke, og Jakobson forsøger ingen forklaring, så den eneste egent- lige udlægning indtil nu er derfor Hægstads, der afleder ordet af ON kufta, et ordet der også kendes i lignende former i Da og Sve (Aasen 1873:395; Dahl og Hammer 1907:489). Dette ord må dog anses for ukorrekt - for det første er kufta ON, men No dial og blev allerede dengang anset for at komme fra tyrkisk kaftan (Falk og Torp, 1903-06, I:420); desuden er forklaringen ufuldstændig, for til trods for den sædvanlige etymologi mener Hægstad (med henvis- ning til Ty Kotze og Kutte) at rodvokalen (o) er oprindelig, og om slutvokalen (-a) siger han at den nok er bortfaldet pga. En ind- flydelse - selvom han selv påviser, at netop i denne position har ON a holdt sig næsten uforandret. Om konsonanternes skrivemåde

61

forklares heller ikke hvorfor initialt k skulle være blevet afløst af qu, der hos Low står for [kw], dvs. den udtale som ON hv havde på Foula og vestsiden af Mainland på den tid; ejheller stemmer det helt når det siges at p (for udtalt f) faldt væk foran t, for i det eneste anførte eksempel på denne ON kombinationen (gipt) har det holdt sig uændret (Hægstad 1900:38, 51, 52, 63-66). Hægstads udlægning kan derfor ikker accepteres.

Der er i virkeligheden en meget enklere forklaring: dette ord er, som Bugge foreslog, at låneord, blot ikke fra de kilder han formodede, men fra lavskotsk, dog ikke fra den variant, der taltes oppe nordpå og på Shetland og Orknøerne. Allerede for det gamle skotske sprogs vedkommende angives formen quot som en variant af EN coat, også staved cuot (Murray 1873:147) og udtalt [kwɔt] eller [kuət] (SND I:xxx). Måske kan det undre at skotten Low ikke gen- kendte dette lavskotske ord, men til hans undskyldning tjener at den angivne form kommer fra de allersydligste egne af Skotland, langs floden Tweed, mens han selv kom fra Forfarshire i Angus, hvor dette ord blevet skrevet queyte og udtalt [[kweɩt] (DOST I:698-99; Warrack 1910:xx,: SND I:xxxiii; III:162; VI:311.)(fn87) Man kunne også med rette spørge: Hvorfor meddelte de Norn-talende shet- lændere Low et lavskotsk ord i stedet for at af deres egne? Dette kan naturligvis ikke besvares med sikkerhed, men der er den mulighed at de ikke her talte om deres egne klæder, men om gæstens; i deres øjne var han præst og en såden benævntes blandt søfolk i de nordskotske kystegne 'the man wi' the black quyte (coat)', idet man ifølge ikke måtte nævne order 'minister' (præst) om bord - og, hvis alt skulle gå rigtigt til, måtte man slet ikke have ham med i båden! Måske har man anvendt dette ord som en påmindelse om dette (SND VII:311).(fn88)

20. Scugin, 'A Shoe', sb, '(en) sko)', egentlig bestemt, 'skoen'. Både Lyngby og Bugge fører dette ord tilbage til ON skó(r)inn', sb m st b sg nom (med -r) aller akk (uden -r), best (-inn er den best efth art, ens

62

for de to anførte kasus). Hverken Edmonston eller Agus har det, men Jakobsen 1908-21:750 citerer det fra Low og han genfandt det forøvigt på Foule i sætningen: 'Put on dy skogins and geng fort' ('Tag dine sko på og gå ud'). Dette er klart det samme ord selvom artiklen synes fossileret, desuden er der tilføjet En flartals-s. Den shetlandske form med g har en parallel i det færøske skógvur ('sko'), akk 'skógv, hos Svabo (1966:763) skrevet skøgvur, skøgv (Jacobsen og Matras 1928:333). Hvilken lydværdi u har i Low's version kan naturligvis ikke siges med sikkerhed, men tænkeligt har udtalen allerede dengang svaret til den af Jacobsen anførte: [​ˈskogɩn]. Hægstad (1900:37) mener ganske vist, at her var tale om 'europæisk u' (dvs. tysk u i du, Kuh, cf. Storm 1908:168), og han antog også a g var spirantisk (g), skønt Jacobsen (1897:108, 122) havde gengivet dette som [​ˈskogɩn], altså med 'hårdt' [g] og ikke med [​ɣ]. Her må Jakobsens gengivelse dog foretrækkes.

Hvilken slags sko der er tale om ved vi ikke, men her ingen kan der være tale om de fremmedes sko, idet shetlænderne foretrak lange søstøvler af skind med deres skinddragter, når de var til søs (Worsaae 1851:290), men hvis der har været tale om shetlandske sko (fx inde på Foula), så mð det have været de sædvanlige hjemmelavede skindsko, der benyttedes endnu på Jakobsens tid, de såkaldte rivlins, af ON hriflingr, sb m st b sg nom, 'en slags sko' (muligvis fa OE (h)rifeling, d.s.). Det gamle norrøne ord var húðskór, da disse sko var lavet af ugarvet kalve- og okseskind, med hårsiden udad. De var lette og praktiske til alt dagligt arbejde (Shetelig og Falk 1937:339; Jakobsen 1928-32:706-707).

21. Sockin, 'A Stocking', sb, '(en) sok, strømpe', rettere bestemt, 'sokken'. Lyngby har helt korrekt ON sokk(r)inn, sb m st b sg nom eller akk (nom med r, akk uden), best (-inn er den best efth art, ens for begge kasus). Hverken Edmonston eller Angus nævner dette ord, skønt det stadig findes i shetlandsk, men de har nok regnet det for En. Jakobsen (1908-21:825) nævner sokk for 'sok, strømpe', dog

63

uden henvisning til Low, og han angiver udtalen som [s​ɔk, såk], så man kan måske regne med at Low har hørt det udtalt [​ˈs​ɔk​ɪn].

Udover at anvendes som enkeltord på sædvanligvis vis findes det i en del komposita af norrøn oprindelse: Sokkalegg, sb, 'strømpeskaft, strømpe unden fod (No leggesokker, Fær sokka - legald); sokkatu, sb, 'groft og løst spundet uldgarn', Fær sokkatógv, d.s. Sidsteleddet er fra ON tó, uldtot, og den slags garn brugtes mest til sokker; sandsynligvis er det den slags garn som omtales hos Low (1879:67):

I don't say but thet make finer stockings ... but the most

valuable for the Country in general, and the most profitable, are the coarse ones, of one very thick thread, which consumes a great deal of wool, but requires not a great deal of labour.

Man har også adjektivet sokkett, No sokkutt, af ON sokkótt(r), 'sok- keagtig', der bruges om dyr, der har en andern farve på benene eller fødderne, så det ser ud som om de har sokker på (Jakobsen 1908-21: 825-26; Graham 1979:85).

22. Ugan, 'A Cap', sb, '(en) hue', igen bedre bestemt, 'huen'. Lyng- by har korrekt ON húfan, der er sb f sv b nom best (húfa + n; artiklens i falder væk efter den svage bøjnings slutvokal). Hverken Edmonston eller Angus nævner dette ord, mens Jakobsen (1897:155) som sædvanlig blot anfører det fra ordlisten, uden kom- mentarer. Bortfald af initialt h var ikker ualmindeligt i Norn og kendes især fra Foula-dialekten (Low 1879:104-105; Jakobsen 1897:136-37).(fn89) Rodvokalen var lang i ON og har nok også været det i Norn, mens konsonantudviklingen synes at være lig den færøske, hvor man på ca. samme tid finder formen hygva (Svabo 1966:352), i lighed med det man ser i ordene Sheug og Scugin og deres færøske paralleller. En lignende udvikling ses i visse No dial, hvor

64 (missing)

65 (missing)

66 (missing)

67 (missing)

68 (missing)

69 (missing)

70

26. Sponin, 'A Spoon', sb, '(en) ske', bedre 'skeen', dvs. bestemt form igen. Dette ord findes ikke i de shetlandske ordbøger, men Lyngby identificerede det (ON spónninn), og Jakobsen genfandt det på Foula, bl.a. i en kort Nornsætning, spoŋna lıg​ə​r ​ə​ glegan, dvs. 'skeen ligger i vinduet', fra ON spónninn liggr í glugginum (Jakob- sen 1897:11). Han angiver flere varianter, med og uden mouillering (spune, spone, spugin, spugna). Ordet er fra ON spón(n) (eller spán(n)), sb m st b, nom og akk, spån, træske', og -inn, best efth art nom eller akk sing. Aasen har spon i betydningen 'spiseske, træske, især med tvært eller stumpet blad', og Ross skriver 'Spon (oo)' for at angive den lange o-lyd, hvilket halt svarer til Hægstads (1900:93) nynorske form spōn [spo​ːn]. En har lånt betydning 'ske' for dette ord fra ON, da OE spon kun betød 'spån, træflis' (Clark Hall 1969:316). Det ser ikke ud til at dette ord ha ændret sig særligt meget, hverken lydligt eller på anden vis, selvom Low naturligvis ikke skriver nn som i ON, hvilket man heller ikke kunne forvente.

Hvilken slags ske der har været tale om på Foula i 1774 siges der ikke noget om, men det er tænkeligt at det har været en hornske, for dem brugte man meget på Shetland i ældre tid; dette ses bl.a. af en gammel guddick ('gåde', af ON gáta, med skotsk diminutivendelse).

I grew wi' da coo, yet was made by a man,
I böre till his moo what boiled i' da pan.

Hvilket er udlagt:

Jeg voksed' med koen, men blev lavet af manden,
jeg bar til hans mund, hvat der syded' i panden.

Løsningen på denne lille gåde er en hornske, som John Spence (1899:183) siger, og det kan tænkes at Low fik i dette ord fordi på den tid havde hver mand sin egen ske, som efter brugen blev tørret

71 (missing)

72

Denne heosa synes nu helt glemt på Shetland, men det er det oprindeligt enslyende verbum ikke; det findes endnu, bålde alene og i sammensætninger, desuden findes der visse afledninger:

a. ous (owse), 1. vb, 'at øse', 2. sb, 'bølgegang'; b.

ouskerri, sb, 'øsekar' (ON aust(r)ker); c. ousmol, sb 'øsemål' nemlig det mål vand (eller den vandmængde), der skal øses ud af en båd; d. ousrum, sb, 'det rum i en båd, hvorfra der øses'; e. ouster, sb, 'øsen, øsning' (ON austr). I de shetlandske og skotske ordbøger staves disse ord som oftest med ows-, som antydet ved det førstnævnte (Edmonston 1866:81; Angus 1914:98; Jakobsen 1908- 21:595; Graham 1979:60).

Jakobsen anså lydudviklingen i disse ord for uregelmæssig, da ON au (ǫu) normalt skulle blive til ō, jō eller ø i shetlands, og han mener, at dette kan skyldes påvirkning fra Orknøerne eller Caith- ness, hvor ON au netop har udviklet sig regelmæssigt til ou, som i disse ord. Hvorledes og hvornår en sådan påvirkning skulle have gjort sig gældende er dog ikke klarlagt (Jakobsen 1908-21:595).

H. Husdyrene på Foula

Det synes rimeligt at antage, at Low har spurgt om de hus- dyrbetegnelser han nævner, efter han var kommet i land på Foula, hvor dyrene jo var lige for hånden.

28. Hesin, 'A Horse', sb, '(en) hest', egl. best form 'hesten', af ON hest(r)inn, sb m st b nom eller akk (det sidstnævnte uden r). Konsonantudviklingen midt i ordet, 'st > ss, synes ikke at være en regelmæssig shetlandsk udvikling, for i den gamle folkevise

73 (missing)

74

der forøvrigt var lidt større og stærkere på Foula end andre steder på Shetland (Low 1879:97).

29. Russa, 'A Mare', sb, 'en hoppe', her ubestemt. Dette ord var skrevet korrekt hos Barry (selvom det staves Rupa i den trykte udgave af Low's bog, jfr. s.17 i denne afhandling), så Lyngby var i stand til at identificere det som fra ON hryssa, 'hoppe'. Laing og andre (bl.a. Anderson, der udgav Low's værk) misforstod Low's håndskrift, men Bugge fik det rigtigt alligevel, da han havde Lyngbys udgave at støtte sig til. Edmonston har dette ord i en stærkt afvigende betydning (1866:95):

Russa, a stallion. Used to denote the male of any species,

as hesta does the female, thus 'Russa bairn' - a boy; 'Hesta bairn' - a girl, S.; Faroëse, ros, a horse.

Angus giver den samme forklaring, og tilføjer: 'Russi, n., an ill- kempt, rude, yound fellow'. Denne form stemmer bedre med ma- skulinumsbegrebet, både endelsen og betydningen, selvom -a i den afvigende form kunne stamme fra de oblike kasus. Den form som Low nedskrev må være fra ON hryssa, sb f sv b nom sing, 'hoppe'. Jakobsen fandt ordet med den samme betydning, brugt tildels som tabuord på Foula og Nordøerne, selvom det også kunne bruges i dagligsproget endnu på Foula, som fx i sætningen: 'Russa is com' inna-dikes', dvs. 'Hoppen (eller hesten) er kommet indenfor gær- det'. Han nævner også formerne russen, russin og russi, de to første som tabuord fra Unst om en hoppe (tilsyneladende i best form), mens det tredje er fra Aithsting og Foula, bl.a. som tabuord for hest, og fra Unst som benævnelse for et hårdført barn, der løber barhovedet ude i al slags vejr. Han nævner også ordet russi-foal ('heste- eller hoppeføl') som øgenavn for folk fra øen Fetlar, hvor man dengang opdrættede mange heste. Som udtale angives [​ˈro​ːsa, ˈros(s)a, ˈru​ʃın, ˈru​ʃən, ˈros(s)i], og efter al sandsynlighed er der

75

ikke sket store ændringer i tiden mellom Low og Jakobsen (Jakobsen 1908-21:682-83). Udviklingen af rodvokalen er aldrig blevet helt klarlagt; Jakobsen (1897:131) og Hægstad (1900:39, 52) tilskrivet den 'bortfald af i-omlyd', uden yderligere forklaring, og Jakobsen tager dette til indtægt for sin teori om en meget tidlig norsk bebyggelse af Shetland (før i-omlyden var fuldt udviklet i det norrøne sprog), mens Hægstad derimod antager at der er tale om en ret sen udvikling, fordi han ikke fandt dette træk i de gamle di- plomer, som han brugte til sammenligning (se Marwick 1929:xlviii, hvor dette problem vurderes kort).

Den forvirring, der synes at være opstået om betydningen af disse ord, sådan at ordet for hoppe bruges om hingst og omvendt, stammer sandsynligvis fra overgangsperioden fra Norn til lav- skotsk, da man lod Norn forsvinde som dagligt talesprog, dog så- ledes at enkelte ord stadig anvendtes, uden at man fastholdt de gamle grammatiske skel helt præcist. Det kan dog også være fordi der skete et sammenfald med det gamle ord for 'hest', ON hross, sb n st b, der svarer til vort eget gamle hors, En horse og Ty Ross(e), og her er det værd at mærke sig at Jakobsen (1908-21:670, 682-83) afleder russi- og russa- (i sammensætninger) af ON hross, ikke af hryssa. Hvis i-omlyden blev opgivet kunne disse ord let falde sam- men, og selvom man endnu visse steder skelnede mellem de gamle genusendelser, ville formerne sikkert snart falde sammen, især på egne hvor man ikke beskæftigede sig med hesteopdræt eller heste i det hele taget.

30. Kurin, 'A Cow', sb, '(en) ko), eller 'koen', i bestemt form. Som det blev påvist ved behandlingen af ordet Uttrie kan u hos Low stå for en ø-agtig lyd, ligesom oo hos Edmonston, der har formen KOORIN. Angus har den ubestemte form KŪ om 'a cow', og den svarer også til den gamle ON form, blot ikke til nom men akk (ON kú), og den findes desuden i nogle sammensætninger, fx kuwhal, 'kohval', et navn på en delfinart (fra Unst). Hertil svarer et par

76

orknøske ord, nemlig coogil, 'græsning til en ko' (ON kúgildi, egl. 'ko-værdi') og koolick, 'strittende hårtot', egl. 'koslik' (-lick er skotsk). Grundformen for ordet er ON kýr, sb f st b nom sg, og -in, den dertil svarende efth best art (Jakobsen 1908-21:445, 456; Marwick 1929:28, 93).(fn96)

Ordet er også overleveret i et gammelt samtalebrudstykke fra Unst: 'Skolaug dine cür füren?' (Edmonston and Saxby 1888:200). Jakobsen fandt en næsten identisk version (1897:12): Sala slāg däin fø̄r ᶄø̄rən og begge skulle betyde 'skal jeg flytte dine køer?' Jakobsen mente at de sidste to ord var fra ON fære kýrnar, 'flytte køerne', hvilket lyder sandsynligt Jakobsens form ligner meget de hos Low og Edmondston give varianter, og selvom han antager at der tales om flertal i den give sætning, kan entalsbegrebet dog ikke helt udelukkes. Han fandt også en meget stærkt reduceret form, nemlig ger, som han forklarer med konsonantudviklingen k > g og vokaludviklingen ø > e, som der er belæg for i Norn (Jakobsen 1908- 21:207). Dette ord har også mange dialektale varianter i No, både i bestemt og ubestemt form; se Aasen 1873 og Ross 1895.

31, 32. Fie, Sedvite, 'A Sheep'; disse to ord har begge med får at gøre, men de er så forskellige, at de må behandles særskilt.

31. Fie, sb, 'får'. Lyngby vaklede i sin forklaring mellem ON fær, sb 'får', og ON fé. sb, 'fæ, får, kreaturer', men Bugge følte sig sikker på at det var det sidstnævnte, endog i den bestemte form, féit. Hverken Edmonston eller Angus nævner det og Jakobsen inkluder det sin vane tro uden særlige kommentarer. Hægstad (1900:36) gik ud fra ON fé og regnede med en udtale som i ModIsl [fjeː], med henvisning til shetlandsk hjela, som han citerer fra Jakobsen. Denne forklaring er dog tvivlsom, da dette ord hos Jakobsen kun er en hypotetisk mellemform i udviklingen fra ON héla til shetlandsk shaela [ˈ​ʃe​ːla] (Jakobsen 1897:119, 136). Denne lydudvikling er dog mulig, da ON é ifølge Jakobsen (1897:119) godt

77

kan blive je i Norn. Der synes heller ingen tvivl om at ordet er fra ON fé, men da -ie er sædvanlig skotsk stavemåde for finalt [̡ı] ('high front lax lowered'; Grant and Dixon 1921:42), kan man ikke være helt sikker på ovenstående udtale.

32. Sedvite, sb, 'får'. Lyngby ville aflede dette ord No söyevetel, 'vintergammelt får', men det må anses for tvivlsomt; Bugge nævner det ikke, og hverken Edmonston eller Angus synes at kende det. Jakobsen afleder førsteleddet af ON sauðr, sb m st b, 'får', der efter at have mistet maskulinumsmærket (-r i nom sg) skulle have udviklet sig sådan: saud > sød > sed.(fn97)- Dette er ikke den sædvanlige udvikling af ON au i Norn, men den kan ikke udelukkes, da denne tvelyd i enkelte tilfælde bliver til ø, der i nogle få tilfælde er blevet til e i Norn. Lyngby var betænkelig ved det afsluttende d i førsteleddet, da ð i udlyd oftest forsvinder i Norn (også i sammensætninger), som fx i Fadervor: brauð > brau. Jakobsen (1897:132-38; 1908-21:522-23) påviser dog, at ð ofte bevares som d i udlyd eller stavelsesfinalt, fx i Nornordet moddviti, hvor sidsteleddet er det samme som i det her behandlede ord, mens forleddet er fra ON moð. Det ville være fristende at se en analogi i Fær seyður, men her er den arkaiserende stavemåde vildledende, da dette ord udtales [ˈsæijȯr] (Svabo skriver det Sejur) (Jacobsen og Matras 1928:314).

Efterleddet er næppe fra No vetel (af ON vetrliði, 'vinter- gammel'), man snarere fra ON vættr, sb m st b, 'vætte, væsen' (ofte anvendt om overnaturlige væsner). Dette ord bruges i No og Fær om en række forskellige begreber, mest i sammensætninger, som fx No rekavette ('omstrejfer'), Fær lygivætti ('løgnhals'), tjóvsvætti ('tyveknægt') o.m.fl. Shetlandsk har også en del af denne slag sammensætninger, hvori sidsteleddet skrives -vit, -vite eller -viti, fx hatraviti ('hadet person'), desuden det førnævnte moddviti ('svin'), der hos Edmonston skrives mudvite eller mudveetick, det sidste med skotsk diminutivendelse. Efter dette skulle ordet altså

78 (missing)

79 (missing)

80

nævnte, gen sing, hvilket ville være potts, der let ville miste t-lyden foran s (ved assimilation), ligesom i Isl, hvor dette er en almindelig lydudvikling (Blöndal 1924:XXV). Efterleddet er noget vanskeligere, men det kunne tænkeligt være nid(d), sb, 'lille del eller stykke af noget, noget småt eller ubetydelig'. Slutkonsonanten kunne være bortfaldet i tryksvag, hvorved ordet reduceredes til [ˈpɔsni]. og man kunne da tænke sig at det blev anvendt om en lille skåret potte eller gryde af ringe værdi, analogt med pottabrod, pottskerd, d.s. (Jakobsen 1908-21:618, 558). Dette er dog meget usikkert, og en tilfredenstillende forklaring fås nok ikke medmindre det lykkes at opklare ordets proveniens.

81

SPROGLIG OPSUMMERING

For at kunne foretage en helhedsvurdering af ordene i Low's liste skal de sproglige karakteristika kort opsummeres, og til brug herfor kan følgende oversigtstavle opstilles:

Low's ordliste, oversigt over:

Low's form	Formodet udtale	Grundform	Betydning
Fugla	[ˈfugla, ˈfogla]	Fugla(eyin)	Fugle(øen)
Uttrie	[ˈøːtrı, ˈytrı]	Ytri(eyin)	Yder(øen)
Heon	[hjoːn]	eyin	øen
Coust	[k​ɔst]	kost(r)	kost, brød
Corka Coust	[ˈkårka​ˌk​ɔst]	*korkakost(r)	havrebrød
Boga Coust	[ˈbogaˌk​ɔst]	*byggkost(r)	bygbrød
Sheug	[​ʃøːg ,​ʃuːɣ]	sjó(r)	sø, hav
Fisk	[fisk]	fisk(r)	fisk
Hoissan	[ˈhojsan]	ýsan	kulleren
Gronge (-ı)	[ˈgro​ŋˌgı]	*grunnki	grundtorsk (sg, diminutiv)
Grodningar	[ˈgro​dnıŋgar]	grunnungar	grundtorsk (pl)
Longo	[ˈlɔŋgo]	lǫngu	lange (obl kas.)
Sildin	[​ˈsildın]	síldin	silden
Berg	[bærg]	berg	bjerg, klippe (nom, akk)
Berrie	[​ˈbærı]	bergi	bjerg, klippe (dat)
Bodin	[​ˈbodın]	bát(r)inn	båden
Knorin	[​ˈknorın]	knǫrrinn	knoren, skibet

82

83

A. Leksikalisk oversigt

Af praktiske grunde grupperes ordene her lidt anderledes:

1. Geografiske betegnelser: Kun 5 ord i alt (6 former): Fugla, Uttrie, Heon, Sheug, Berg og Berrie. Low burde have haft mange flere, da hans bog vrimler med norrøne stednavne, der omfatter så at sige alle de stednavneelementer, der behandles af Jakobsen (1901:71- 176).(fn98)

2. Dyrelivet: Low 'fangede' kun 6 ord for fisk, nemlig ordet for fisk generelt og fem order for fire arter: Fisk, Hoissan, Gronge, Grodningar, Longo og Sildin. På engelsk nævner han dog en snes arter, som der uden tvivl også fandtes Nornord for den gang. Og helt grelt er det, at han kun har to Nornord for fugle, Whit fuglin og Ednin, da han nævner over 30 fuglearter (heraf 20 i Foula- kapitlet), ikke mindst i betragtning af hvor længe man har bevaret disse gamle betegnelse - som en moderne shetlandsk skribent siger (Cluness 1951:281):

Seabirds generally retain their Norn names, so that for

instance the shaldir, the tirrick, the longi, the mali, the baagi, the skarf are seldom spoken of by their English names.

Det må betragtes som ganske udelukket, at Shetlands bedste fuglefængere, de Norntalende Foulaboer, ikke skulle have erindret disse navme og flere til.(fn99)

[last line(s) and image missing]

84 (missing)

85

gæsteboligen (bådfolkene var nemlig indkvarteret andetsteds), så har der derefter været lukket af for videre oplysninger om ord og undtryk fra det gamle sprog.(fn100)

Der kan næppe være tvivl om at Low, der som præst strengt taget var uønsket om bord,(fn101) uforvarende er kommet til at over- træde en af de strenge taburegler, der herskede om bord på en shetlandsk fiskerbåd, hvor visse ting ikke måtte nævnes ved deres rette navn - i stedet havde man en hel række hemmelige be- tegnelser, som alle fiskere anvendte til søs. Om denne skik skriver en indfødt shetlænder et helt århundrede efter Low's besøg (Laurenson 1874:713):

It is, however, always difficult to ascertain the extent of

this pagan survival. As a general rule, it is useless to inquire of the people about it. You will hardly obtain any information if you are suspected of asking in a sceptical way, or out of idle curiosity. The subject is evaded, or ignorance of the matter declared. And one powerful obstacle to getting information from people who believe in such things, is their conviction that it is forbidden to speak openly of those dark matters, and that to do so is to expose oneself to the displeasure of the unseen powers.

Ifølge den samme forfatter havde den skotske kirke gjort meget for at komme dette 'hedenskab' til livs, og her kom så en præst fra kirken og gav sig til at spørge dem ud om deres gamle ord for både det ene og det andet - ham skulle man nok ikke sige alt for meget til. Da det var næsten uundgåeligt at han kom til at nævne nogle af de forbudte ting, har man nok hurtigt gjort ende på den samtale.(fn102)

Dette forhold ændres ikke ved at han siden fik lov til at optegne Fadervor på Norn og også den gamle folkevise (hvilket kostede ham en god dram gin; Low 1879:lvi), for ingen af disse tekster var for- bundet med den gamle fiskerovertro, der lå bag det særlige

86 (missing)

87 (missing)

88

89

90

91

92

93 (missing)

94

95

96

97

98

99

100 (missing)

101 (missing)

102

103

104

105

106

107 (missing)

108 (missing)

109 (missing)

110

111

112

113

114 (missing)

115

116

117-121 (missing)

122

123-125 (missing)

126

SUMMARY IN ENGLISH The Old Shetland Language

The present language of Shetland is a variant of Low Scots, but that is a relatively late development; in earlier days Shetlanders spoke a West Norse dialect, the so-called Norn, which has left a large substratum in the present dialect. This ealier language was derived directly from Old Norse and the natives kept speaking it long after the impignoration to Scotland in 1469. There are very few linguistic remains from the earliest days, however (a few official documents and even fewer runic inscriptions), but despite the paucity of the written tradition we know from certain old descriptions of Shetland that the natives held on their old language with great tenacity; indeed according to Sibbald (1711) its position was so strong about the year 1700 that even the 'incoming' Scotsmen had to learn it. No doubt Shetlanders were quick to learn Low Scots, the tongue of their new masters, and so for a long time bilingualism prevailed; however, when the new Scottish- sponsored parochial schools got under way in the 18th century, beginning to teach the young generation to read and write, not Norn (which was then only a spoken language) but Scots-English, the the old language went into its decline. Gradually the natives gave up using it as their daily speech, until it finally died out in the 19th century; apparently its last stronghold was the small and quite isolated island Foula, which is situated far out in the Atlantic, to the west of Mainland.

In the year 1774 the young Sottish theologian George Low visited Shetland in order to collect material for a description of the country. He was interested in the language, and beside a proverbial expression found in Mainland he collected quite a bit of linguistic material on a tour to Foula, from where he got two continuous texts

127 (missing)

128

C. The sea, the fish and the rocks: Sheug, Berg and Berrie, words for 'the sea' and 'the rocks' frame the words Fisk ('fish'), Hoissan ('the haddock'), Gronge, Grodningar ('cod', i.e. codfish caught on the banks), Longo ('ling'), and Sildin ('the herring'), all well- known species of fish often caught in Shetland waters.

D. The vessel and some of its parts: Bodin, Mostin and Seiglè - 'the boat' used for the trip, its 'mast' and 'sail', also Knorin, most likely a larger (foreign?) 'ship' seen on the voyage.

E. Items of apparel: Quot is Southern Low Scots for English 'coat' (maybe it refers to Low's own (long) coat), while Scugin is 'the shoe', Sockin is 'the sock' and Ugan is the characteristic 'night- cap' of the Shetlander.

F. Birds at the sea-shore: Whit fuglin and Ednin, 'the white bird' i.e., the sea-gull, and 'the eagle', both birds then native to Foula and no doubt easily observed from the boat.

G. The laid table: Bergesken, Sponin and Heosa, that is, the old Norwegian 'borddisk' or wooden plate, 'the spoon' and a 'ladle' - no doubt these items were all put on the table laid for Low and his companions soon after their arrival to the island.

H. Domestic animals of Foula: Hessin, Russa, Kurin, Fie, Sedvite and Oron, i.e., 'the horse' (or, the stallion?), a 'mare', 'the cow', 'the sheep', 'the young (?) sheep' and 'the ewe': almost the entire animal husbandry represented in a few words.

I. A changeling? Posney for 'a pot' is not exemplified elsewhere, and though the word may perhaps be explained it remains somewhat dubious, not the least because it appears to have been written with a different hand and not by Low himself.

This vocabulary is clearly Norse, although a few loan words are present, most of which are known from the other Scandinavian languages as well, however - even tha Gaelic Corka, which is found in an old Icelandic poem. The only exceptions are the Scots Quot and the dubious posney. An analysis of the words shows that the Norn must have undergone a development similar to that