Om sproget på Hjaltlandsøerne
201
Efter opfordring af oldskriftselskabets secretair tilföjer jeg nogle bemærkninger til forgående afhandling, først om Hjaltlandsøernes gamle (nordiske) sprog, og derpå om deres ny (skotske) mål.
1. De vidnesbyrd om det nordiske sprogs tidligere bevarelse og senere fortrængelse på Orkenøerne og Hjalt- landsøerne, som jeg har samlet, ere følgende. I Ben's beskrivelse of Orkenøerme, 1529, anfører han, at deres indbyggere tale et eget sprog, og som exempel på det anfø- rer han, at istedetfor „guid day, guidman“ sige de goand da boundæ (= góðdan dag, bóndi!)(fn1). Derimod siger Mackaile
202
i mitten eller slutningen af de 17de århundred, at, omendskönt det var meget rimeligt, at beboerne af Orkenøerne i gammel tid blot havde talt „Noords, or rude Danish“, så var der nu alene tre eller fire sogne, især på Mainland, hvor dette sprog blevet talt, og det især, når de vare i deres egne huse, men alle talte skotsk (the Scots language), således som an- dre almuefolk talte det(fn1). J. Wallace, en præst på Orken- øerne, siger i An account of the islands of Orkney, Lon- don 1709(fn2), at alle på Orkenøerne tale engelsk, efter den skotske måde (English, after the Scots way); blot nogle af almuen tale imellem sig selv et sprog, som de kalde „Norns“(fn3); han anfører fadervor på dette sprog, men han synes dog ikke, at sproget rigtigt ligner danks eller norsk (the Danish or Norwegian language), og trot derfor, at det snarere er pik- tisk — Pikterne ere ifølge ham af tysk oprindelse —; det er imidlertid meget tydeligt, at sproget er nordisk. J. Brand siger i A brief description of Orkney, Zetland, Pightland-
203
Firth and Caithness, Edinb. 1701(fn1), at Orkenøernes beboere i almindelighed tale engelsk, enkelte af øerner havde dog deres særegne ord og udtryk; der var ligeledes nogle, som talte „Norse“, som han kalder det, især på Mainland, så- ledes som der i sognet Hara var nogle få nulevende, som ikke kunde tale andet; „Irish“, det vil vel sige gaelisk, kunde ingen på Orkenøerne tale, skönt den største del i Caithness kunde, heller ikke kunde nogen i Caithness tale „Norse“, skönt somme på Orkenøerne endnu kunde göre det. I den korte skildring af Orkenøerne, som står foran i Murdoch Mackenzie's „Orcades: or a geographic and hydro- graphic survey of the Orkney and Lewis island, in eight maps“, London 1750, bemærkes det(fn2), at de bevarede en smule af det gamle sprog, som man kaldte „Noren“; for 30-40 år siden var det det almindelige i to sogne på Mainland, men siden den tid var det formedelst fattigskolerne(fn3) blevet udslettet i den grad, at det ikke blev forstået af nogen uden gamle folk(fn4). Efter hvad der fortælles hos Barry(fn5) hørte 1756 eller 1757 en indfødt, som på en rejse fra Kirkwall til Birsa logerede en hel net i et hus i Harra, til sen overraskelse to gamle mænd i en time eller længere tale sammen i et ubekendt