User:Lacey/Text - Revision history

Lacey: headings

2021-08-09T03:36:04Z

headings

Lacey: /* 81 */

2021-08-05T19:12:22Z

Lacey: /* 81 */

2021-08-02T06:45:02Z

Lacey: /* 81 */ +table

2021-08-02T01:08:07Z

81: +table

Lacey: /* 77 */ -typo

2021-08-01T23:54:52Z

77: -typo

Lacey at 23:53, 1 August 2021

2021-08-01T23:53:37Z

Show changes

Lacey: Got pages 50 and 51 :-)

2021-07-25T00:42:22Z

Got pages 50 and 51 :-)

Lacey: /* 72 */ -typo

2021-07-18T03:25:32Z

72: -typo

Lacey: /* 72 */

2021-07-18T03:24:03Z

Lacey: /* 63 */ +70

2021-07-17T22:14:22Z

63: +70

@@ Line 423: / Line 423: @@
 Herom har vi følgende vidnesbyrd fra århundredets midte
 (Mackenyie 1750:12):
 == 7 ==
@@ Line 2,082: / Line 2,086: @@
 været et af de mange udenlandske fartøjer, som de shetlandske
 farvande vrimlede med på den tid, lige i begyndelsen af silde-
 == 60 ==
@@ Line 2,232: / Line 2,242: @@
 lighed med det man ser i ordene ''Sheug'' og ''Scugin'' og deres færøske
 paralleller. En lignende udvikling ses i visse No dial, hvor
 == 70 ==
@@ Line 2,614: / Line 2,636: @@
 == 88 ==
 == 126 ==
@@ Line 2,651: / Line 2,735: @@
 expression found in Mainland he collected quite a bit of linguistic
 material on a tour to Foula, from where he got two continuous texts
 == 128 ==

@@ Line 2,529: / Line 2,529: @@
 | Knorin || [ˈknorın] || knǫrrinn || knoren, skibet
 |}
 == 126 ==

@@ Line 2,488: / Line 2,488: @@
 ''Low's ordliste, oversigt over:''
 {| width="100%"
@@ Line 2,512: / Line 2,513: @@
 | Hoissan || [ˈhojsan] || ýsan || kulleren
 |-
-| Gronge (-ı) || [ˈgroŋˌgı] || *grunnki || grundtorsk
+| Gronge (-ı) || [ˈgroŋˌgı] || *grunnki || grundtorsk (sg, diminutiv)
 |-
 | Grodningar || [ˈgrodnıŋgar] || grunnungar || grundtorsk (pl)
@@ Line 2,521: / Line 2,521: @@
 | Sildin || [ˈsildın] || síldin || silden
 |-
-| Berg || [bærg] || berg || bjerg, klippe
+| Berg || [bærg] || berg || bjerg, klippe (nom, akk)
 |-
-| Berrie || [ˈbærı] || bergi || bjerg, klippe
+| Berrie || [ˈbærı] || bergi || bjerg, klippe (dat)
 |-
 | Bodin || [ˈbodın] || bát(r)inn || båden
 |-
-| Knorin || [ˈknorın] || knǫrrinn || knoren,
+| Knorin || [ˈknorın] || knǫrrinn || knoren, skibet
 |}

← Older revision		Revision as of 01:08, 2 August 2021
Line 2,488:		Line 2,488:

	''Low's ordliste, oversigt over:''		''Low's ordliste, oversigt over:''
		+
		+	{\| width="100%"
		+	\| width="25%" \| ''Low's form'' \|\| width="25%" \| ''Formodet udtale'' \|\| width="25%" \| ''Grundform'' \|\| width="25%" \| ''Betydning''
		+	\|-
		+	\| \|\| \|\| \|\|
		+	\|-
		+	\| Fugla \|\| [ˈfugla, ˈfogla] \|\| Fugla(eyin) \|\| Fugle(øen)
		+	\|-
		+	\| Uttrie \|\| [ˈøːtrı, ˈytrı] \|\| Ytri(eyin) \|\| Yder(øen)
		+	\|-
		+	\| Heon \|\| [hjoːn] \|\| eyin \|\| øen
		+	\|-
		+	\| Coust \|\| [kɔst] \|\| kost(r) \|\| kost, brød
		+	\|-
		+	\| Corka Coust \|\| [ˈkårkaˌkɔst] \|\| *korkakost(r) \|\| havrebrød
		+	\|-
		+	\| Boga Coust \|\| [ˈbogaˌkɔst] \|\| *byggkost(r) \|\| bygbrød
		+	\|-
		+	\| Sheug \|\| [ʃøːg ,ʃuːɣ] \|\| sjó(r) \|\| sø, hav
		+	\|-
		+	\| Fisk \|\| [fisk] \|\| fisk(r) \|\| fisk
		+	\|-
		+	\| Hoissan \|\| [ˈhojsan] \|\| ýsan \|\| kulleren
		+	\|-
		+	\| Gronge (-ı) \|\| [ˈgroŋˌgı] \|\| *grunnki \|\| grundtorsk
		+	(sg, diminutiv)
		+	\|-
		+	\| Grodningar \|\| [ˈgrodnıŋgar] \|\| grunnungar \|\| grundtorsk (pl)
		+	\|-
		+	\| Longo \|\| [ˈlɔŋgo] \|\| lǫngu \|\| lange (obl kas.)
		+	\|-
		+	\| Sildin \|\| [ˈsildın] \|\| síldin \|\| silden
		+	\|-
		+	\| Berg \|\| [bærg] \|\| berg \|\| bjerg, klippe
		+	(nom, akk)
		+	\|-
		+	\| Berrie \|\| [ˈbærı] \|\| bergi \|\| bjerg, klippe
		+	(dat)
		+	\|-
		+	\| Bodin \|\| [ˈbodın] \|\| bát(r)inn \|\| båden
		+	\|-
		+	\| Knorin \|\| [ˈknorın] \|\| knǫrrinn \|\| knoren,
		+	skibet
		+	\|}

	== 126 ==		== 126 ==

@@ Line 2,425: / Line 2,425: @@
 kan blive ''je'' i Norn. Der synes heller ingen tvivl om at ordet er
-fra ON ''fé'', mean da ''-ie'' er sædvanlig skotsk stavemåde for finalt [̡ı]
+fra ON ''fé'', men da ''-ie'' er sædvanlig skotsk stavemåde for finalt [̡ı]
 ('high front lax lowered'; Grant and Dixon 1921:42), kan man ikke
 være helt sikker på ovenstående udtale.
@@ Line 2,458: / Line 2,458: @@
 fx ''hatraviti'' ('hadet person'), desuden det førnævnte ''moddviti''
 ('svin'), der hos Edmonston skrives ''mudvite'' eller ''mudveetick'', det
 sidste med skotsk diminutivendelse. Efter dette skulle ordet altså
 == 78 (missing) ==

@@ Line 1,820: / Line 1,820: @@
 det må være fra ON ''grunnungr'', plur ''grunnungar'', sb m st b, der
 brugtes om en torsk, der søgte in på grundt vand, 'grundtorsk',
 == 52 ==

@@ Line 2,209: / Line 2,209: @@
 :595; Graham 1979:60).
-Jakobsen anså lydudviklingen i disse ord for uregenmæssig, da ON
+Jakobsen anså lydudviklingen i disse ord for uregelmæssig, da ON
 ''au (ǫu)'' normalt skulle blive til ''ō, jō'' eller ''ø'' i shetlands, og han
 mener, at dette kan skyldes påvirkning fra Orknøerne eller Caith-

← Older revision		Revision as of 03:24, 18 July 2021
Line 2,194:		Line 2,194:

	== 72 ==		== 72 ==
		+
		+	Denne ''heosa'' synes nu helt glemt på Shetland, men det er det
		+	oprindeligt enslyende verbum ikke; det findes endnu, bålde alene
		+	og i sammensætninger, desuden findes der visse afledninger:
		+
		+	:a. ''ous (owse)'', 1. vb, 'at øse', 2. sb, 'bølgegang'; b.
		+	''ouskerri'', sb, 'øsekar' (ON ''aust(r)ker)''; c. ''ousmol'', sb
		+	'øsemål' nemlig det mål vand (eller den vandmængde),
		+	der skal øses ud af en båd; d. ''ousrum'', sb, 'det rum i en
		+	båd, hvorfra der øses'; e. ''ouster'', sb, 'øsen, øsning' (ON
		+	''austr)''. I de shetlandske og skotske ordbøger staves disse
		+	ord som oftest med ''ows-'', som antydet ved det førstnævnte
		+	(Edmonston 1866:81; Angus 1914:98; Jakobsen 1908-
		+	21:595; Graham 1979:60).
		+
		+	Jakobsen anså lydudviklingen i disse ord for uregenmæssig, da ON
		+	''au (ǫu)'' normalt skulle blive til ''ō, jō'' eller ''ø'' i shetlands, og han
		+	mener, at dette kan skyldes påvirkning fra Orknøerne eller Caith-
		+	ness, hvor ON ''au'' netop har udviklet sig regelmæssigt til ''ou'', som i
		+	disse ord. Hvorledes og hvornår en sådan påvirkning skulle have
		+	gjort sig gældende er dog ikke klarlagt (Jakobsen 1908-21:595).
		+
		+
		+	''H. Husdyrene på Foula''
		+
		+
		+	Det synes rimeligt at antage, at Low har spurgt om de hus-
		+	dyrbetegnelser han nævner, efter han var kommet i land på
		+	Foula, hvor dyrene jo var lige for hånden.
		+
		+
		+	28. ''Hesin'', 'A Horse', sb, '(en) hest', egl. best form 'hesten', af ON
		+	''hest(r)inn,'' sb m st b nom eller akk (det sidstnævnte uden ''r'').
		+	Konsonantudviklingen midt i ordet, 'st'' > ''ss'', synes ikke at være en
		+	regelmæssig shetlandsk udvikling, for i den gamle folkevise

	== 73 (missing) ==		== 73 (missing) ==