Om sproget på Hjaltlandsøerne - Revision history

Lacey: Lacey moved page User:Lacey/Lyngby to Om sproget på Hjaltlandsøerne

2021-07-25T12:57:46Z

Lacey moved page User:Lacey/Lyngby to Om sproget på Hjaltlandsøerne

Lacey: /* 216 */

2021-07-19T22:29:00Z

216

Lacey: /* 215 */

2021-07-19T22:10:11Z

215

Lacey: /* 215 */

2021-07-19T21:44:33Z

215

Lacey: /* 214 */

2021-07-19T02:46:37Z

214

Lacey: /* 214 */

2021-07-19T02:45:19Z

214

Lacey: /* 214 */

2021-07-19T02:43:00Z

214

Lacey: /* 214 */

2021-07-19T02:23:03Z

214

Lacey: /* 213 */

2021-07-19T02:08:20Z

213

Lacey: /* 212 */

2021-07-19T00:54:58Z

212

← Older revision		Revision as of 22:29, 19 July 2021
Line 411:		Line 411:

	== 216 ==		== 216 ==
		+
		+	at man udelod ''h;'' som exempler nævner han, at man sagde
		+	„''tree''“ for ''three'' og „''tou'' eller ''tu''“ for ''though''; det sidste
		+	exempel må nok imidlertid have ''d''.
		+
		+	''nd'' i efterlyden bliver til ''n'': ''an'' (= and), ''fun'' (= eng.
		+	found). Dette er ikke særegent for Hjaltland; i prøven hos
		+	Ellis finder jeg ''an'' for and, ligeledes ''blen'' (kort, lukket ''e'',
		+	= ''blin'' med åbent ''i'') = eng. blind. Til denne overgang
		+	hører det egentlig også, når nutidens tillægsform ender på
		+	''n'', da oldengelsk har ''nde'' (= oldnordisk ''ndi''); engelsk har
		+	''-ing''; således her ''leevin'' (det vil vel sige ''liven'') v. 24
		+	= eng. living; ''anserin'' v. 29. Ellis har ''lopen'' (langt luk-
		+	ket ''o'', lukket ''e'') som navneord = engelsk leaping.
		+
		+	Engelsk ''ll'' falder bort i udlyden: ''å'' = all, ''fås'' = falls,
		+	''cåd'' = called; ligeledes hos Ellis ''fu'' (kort, skarp ''u'' som
		+	i dansk ''bud'') = full.
		+
		+	Den bløde eller mouillerede ''k''-lyd (= islandsk ''k'' i
		+	''kenne''), som her findes i „''cyuntry“(fn1), betegned ved ''cy'' = ''kj'',
		+	finder jeg også hos Ellis i ''kjöst'' (eller måske ''kjøst'', ka-
		+	stede, eng. cast); måske den findes foran alle bløde selvlyd.
		+
		+	Lyden tysk ''ch'' findes her i ''sicht'', ''micht'', ''richt'', ''oucht''
		+	(=eng. sight, might, right, aught); dette er almindelig
		+	skotsk; hos Ellis finder ''necht'' (lukket ''e'', = ''nicht'' med
		+	åbent ''i'') for engelsk ''night'' (nat); fremdeles finder jeg her
		+	''enoch'' (=oldeng. genóh, eng. enough) og hos Ellis ''hich''
		+	(kort, skarp ''i'' som i dansk bidt) = eng. high. I engelsk
		+	var udviklingsgangen af ord som ''night'' den, at lyden ''gh''
		+	(som i dansk ''sager'') gik over til ''j''; ''night'' blev således til
		+	''nèjt''. Mulig har skotsk to ''ch''-lyd, ligesom tysk (''sache'', ''ich'').

@@ Line 381: / Line 381: @@
 | hút || house || ''hus'' (hoos) || hus
 |}
 == 216 ==

← Older revision		Revision as of 21:44, 19 July 2021
Line 371:		Line 371:

	== 215 ==		== 215 ==
		+
		+	{\| align="center" width="70%"
		+	\| align="center \| oldeng. \|\| align="center" \| eng. \|\| align="center" \| hjaltl. \|\|
		+	\|-
		+	\| þú \|\| thou \|\| ''du'' \|\| (du)
		+	\|-
		+	\| út \|\| out \|\| ''ut'' (oot) \|\| (ud)
		+	\|-
		+	\| hút \|\| house \|\| ''hus'' (hoos) \|\| hus
		+	\|}

	== 216 ==		== 216 ==

@@ Line 338: / Line 338: @@
 engelsk ''u'' (sædvanlig skrevet ''oo'') og ny-hjaltlandsk ''ü''.
-{| width="70%"
+{| align="center" width="70%"
 | align="center | oldeng. || align="center" | eng. || align="center" | hjaltl. ||
 |-

@@ Line 338: / Line 338: @@
 engelsk ''u'' (sædvanlig skrevet ''oo'') og ny-hjaltlandsk ''ü''.
-{| width="100%"
+{| width="70%"
 | align="center | oldeng. || align="center" | eng. || align="center" | hjaltl. ||
 |-

← Older revision	Revision as of 12:57, 25 July 2021
(No difference)

@@ Line 329: / Line 329: @@
 == 214 ==
 == 215 ==
 == 216 ==

← Older revision		Revision as of 02:08, 19 July 2021
Line 302:		Line 302:

	== 213 ==		== 213 ==
		+
		+	med danks lydbetegnelse, så godt det lader sig göre; tegnet
		+	''ü'' beholder jeg, hvad enten lyden nu er ''y'', ''ø'' eller ''ö''. For
		+	engelsk ''u'' i ''but'' beholdes tegnet ''u''.
		+
		+	Uagtet det lavland-skotske (the Lowland Scotch) lige-
		+	såvel som det engelske skriftsprof nedstammer fra det old-
		+	engelske eller såkaldte angel-saksiske(fn1), har dog lydenes
		+	historike udvikling der (og mulig tillige i det northumbriske)
		+	taget en anden gang end i det engelske. Det engelske sæn-
		+	kede af de lange selvlyd i oldengelsk ''á'' til ''o'' (''home''), det
		+	sænkede fremdles ''ó'' til ''u'' (skrevet ''oo'': ''stool''); det spaltede
		+	''ú'' i ''ou'' (''out''). Det lavland-skotske gik en anden vej;
		+	det omdannede ''á'' til ''æ''(''e''?), ''ó'' til ''ü (ø, ö''?'')'' og beholdt ''ú''.
		+	Forholdet mellem det engelske og det ny-hjaltlandske i
		+	disse lydforhold overses af følgende tavle.
		+
		+	(table)
		+
		+	Jeg skal nu oplyse hver lydovergang for sig med
		+	exempler af den her meddelte prøve. Først altså exempler
		+	på overgangen af oldeng. á (sædvanlig = oldn. ''ei'') til
		+	engelsk ''o'' og ny-hjaltlandsk ''æ'' (''e''?)
		+
		+	(table)

	== 214 ==		== 214 ==

← Older revision		Revision as of 00:54, 19 July 2021
Line 269:		Line 269:

	== 212 ==		== 212 ==
		+
		+	et halvt århundrede ældre end det hjaltlandske. Når på
		+	Hjaltland oldn. ''bátrinn'' skrives ''bodin'', kunde det tyde på en
		+	lignende overgang ''t - d'' i efterlyden sem son, der har fundet
		+	sted i Skåne; dog tör man næppe stole på Lows nedskrivning af
		+	et enkelt ord. Havd forholdsformerne angår, da kunde man af
		+	en sammenligning mellem ''fro olt ilt'' i det orkenøiske fader-
		+	vor og ''fro adlu idlu'' i det hjaltlandske blive tilböjelig til at
		+	slutte, at hensynsformen, i det mindste i entallet, var falden
		+	bort på orkenøisk, men bevaret på hjaltlandsk; på Hjaltland
		+	synes derimod ''r'' so mærke for nævneformens ental i den
		+	stærke böjning i almindelighed at være faldet ud(fn1), altså i
		+	det tilfælde i det mindste nævne- og genstandsformen at
		+	være sammensmeltede, medens ''-ur'' er beholdt på Førøerne
		+	den dag idag.
		+
		+	2. Hjaltlands gamle norrøne mål er gået til grunde;
		+	et nyt sprog er trådt i dets sted, skönt mange enkelte ord
		+	ere bevarede fra det gamle sprog; sprogsammenligningen
		+	viser tydelig nok, at dette sprog er det lavland-skot-
		+	ske(fn2). For det lavland-skotskes vedkommende har jeg
		+	brugt det, som findes derom i A. J. Ellis, Essentials of
		+	phonetics, London 1848, s. 171-177, hvor et lille stykke
		+	er trykt i dette sprog med en meget möjagtig lydbetegnelse;
		+	naturligvis må der være forskelligheder indenfor det lavland-
		+	skotskes eget område, om deres störrelse kan jeg ingen
		+	forestilling have, men det hos Ellis meddelte stykke har de
		+	væsentlige grundtræk tilfælles med den her meddelte prøve
		+	på ny-hjaltlandsk(fn3). Ellis' lydbetegnelse omskriver jeg med
		+	danks lydbetegnelse; dog sætter jeg ''ü'' for ''y''; stavelsemålet
		+	betegner jeg med ord. Også det ny-hjaltlandske skriver jeg

	== 213 ==		== 213 ==