Det norrøne sprog på Shetland - Revision history

Lacey: /* 17 */

2021-07-28T10:51:33Z

Lacey: /* 17 */

2021-07-28T10:51:05Z

Lacey at 06:47, 28 July 2021

2021-07-28T06:47:11Z

Lacey: /* 15 */ -typo

2021-07-25T13:14:57Z

15: -typo

Lacey: /* 6 */ -typo

2021-07-25T13:12:36Z

6: -typo

Lacey: Links to Lyngby and Laurenson

2021-07-25T13:08:17Z

Links to Lyngby and Laurenson

Lacey: /* 14 */

2021-07-24T23:07:59Z

Lacey: /* 12 */

2021-07-24T22:20:45Z

Lacey: /* 12 */

2021-07-24T22:00:28Z

Lacey: /* 11 */

2021-07-24T21:29:47Z

@@ Line 575: / Line 575: @@
 :{{Dan|''førə stad əpo skø̄,''}}
 :twa {{Dan|''vistrə vegəbi''}}
-and {{Dan|''en''}} comes {{Dan|''atə driᶅandɩ.''}}
+:and {{Dan|''en''}} comes {{Dan|''atə driᶅandɩ.''}}
 Sandsynglig oprindelig form:

@@ Line 564: / Line 564: @@
 dødskamp, give dem en særlig interesse. De øvrige ville
 findes meddelte som et tillæg til bogen(fn1).
 <center>A. Fra Unst haves:</center>
@@ Line 570: / Line 571: @@
 Lerwick efter diktat af en Unstmand). Den er forholdsvis
 vel bevaret.

← Older revision		Revision as of 06:47, 28 July 2021
Line 532:		Line 532:
	(Agder), som er hjemstedet for de ord, shetlandsk har til-		(Agder), som er hjemstedet for de ord, shetlandsk har til-
	fælles med norsk(fn1).		fælles med norsk(fn1).
		+
		+	== 16 ==
		+
		+	KAPITEL II.
		+
		+	Brudstykker i „Norn“.
		+
		+	Da Norn uddøde uden nogensinde at være blevet gjort
		+	til genstand for undersøgelse og behandling fra sagkyndig
		+	side, ere de sammenhængede prøver derpå, som hidtil ere
		+	komne frem for offenligheden, yderst få: det allerede omtalte
		+	ufuldstændige Foulakvad, fadervor (optegnet på samme ø efter
		+	diktat af en gammel kone c. 1770 og meddelt med engelsk
		+	retskrivning hos Low og Barry samt i Annaler for nord. oldk.
		+	1860 af Arthur Laurenson) samt nogle forvanskede småting,
		+	meddelte i B. Edmondston og Jessie M. Saxby, The Home of
		+	a Naturalist. Kvadets tidligere eksistens er nu ganske glemt;
		+	derimod mindes endnu enkelte personer på Foula eksistensen,
		+	men heller ikke mere, af det gamle fadervor(fn1).
		+
		+	Af de brudstykker: visestumper, rim og ramser, gåder,
		+	ordsprog og talemåder m. m., som det på min omrejse lyk-
		+	kedes mig at indsamle, er størstedelen så forvansket, at en
		+	restitution deraf næppe eller i ethvart fald kun delvis vil
		+	kune iværksættes. Jeg meddeler nogle af dem (de bedst
		+
		+	== 17 ==
		+
		+	bevarede og mest forståelige) her, fordi den omstændighed,
		+	at de ere prøver på et sakkels mishandlet sprog i sin sidste
		+	dødskamp, give dem en særlig interesse. De øvrige ville
		+	findes meddelte som et tillæg til bogen(fn1).
		+
		+	<center>A. Fra Unst haves:</center>
		+
		+	En gåde (meddelt mig af hr. skribsmægler John Irvine i
		+	Lerwick efter diktat af en Unstmand). Den er forholdsvis
		+	vel bevaret.

@@ Line 526: / Line 526: @@
 holdte norrøne ordforråds specielle natur, bliver det imidlertid
 muligt at bestemme Norns forhold til de norske dialekter
-endnu nærmere. Af de i H, Ross's norske ordbog (tillæg til
+endnu nærmere. Af de i H. Ross's norske ordbog (tillæg til
 Aasen) indeholdte nøjagtige angivelser af de stder, hvor de
 enkelte ord ere forefundne, fremgår det nemlig, at af alle de

@@ Line 180: / Line 180: @@
 fortrængte »Norn«(fn1). Imidlertid have Shetlænderne sikkert
-allerede før 1700 haft {{lsp||kendkabe}} til det {{lsp||engelske bog-
+allerede før 1700 haft {{lsp||kendskab}} til det {{lsp||engelske bog-
 sprog}} (navnlig gennem religionsundervisningen, som det
 fremgår af ovenanførte citat) og vel også været i stand til

@@ Line 151: / Line 151: @@
 af almuen Norse eller fordærvet dansk, især der, der leve på
 de mere nordlige øer: ja, det er så almindeligt på somme
-steder, at det er det første sprog, børnene tale« (K. J. Lyngby
+steder, at det er det første sprog, børnene tale« ([[Om sproget på Hjaltlandsøerne#204|K. J. Lyngby i Annaler f. nord. oldk. 1860]]). — I Martins Brief Description
 of the Isles of Orkney and Schetland (1716) siges om begge
 øgruppers beboere, at de »i almindelighed tal det engelske
 sprog, men mange iblandt dem bevare det gamle danske sprog,
-især på de mere nordlige øer« (A. Laurenson i Annaler f.
+især på de mere nordlige øer« ([[Om Sproget paa Shetlandsöerne|A. Laurenson i Annaler f. nord. oldk. 1860]]).
 I »The general grievances and oppressions of the isles
@@ Line 165: / Line 163: @@
 af selskabet for at fremme kristelig kundskab; heller ikke
 var det endnu gaaet ganske af brug, da gamle folk endnu
-havde beholdt det« (K. J. Lyngby, sammesteds).
+havde beholdt det« ([[Om sproget på Hjaltlandsøerne|K. J. Lyngby, sammesteds]]).
 Omkring 1700 skulde altså efter Brand og Martin engelsk

← Older revision		Revision as of 23:07, 24 July 2021
Line 489:		Line 489:
	tabte. Dette æmne skal blive nærmere behandlet i et særligt		tabte. Dette æmne skal blive nærmere behandlet i et særligt
	kapitel(fn1).		kapitel(fn1).
		+
		+	Shetlandsdialekten på den nuværende stadium kan altså
		+	ikke uden videre karaktiseres som lavskotsk. Den består af
		+	to (tre) lag, repræsenterende to (tre) forskellige perioder:
		+	1) Norn, det ældste lag, som foruden i ordforrådet (navnlig
		+	det mere specielle) endnu gør sig stærkt gældende i {{lsp\|\|verbal-
		+	konstruktionerne}}, 2) lavskotsk, dialektens hovedbestand-
		+	del, som omfatter den langt største del af de i daglig tale
		+	brugte ord samt bøjningsformerne. — Endelig kan nævnes
		+	engelsk i snævrere forstand: dels ord og talemåder fra sø-
		+	sproget, dels og navnlig bogsprogets engelsk, som nu begynder
		+	at trænge stærkere frem end før — navnlig på grund af den
		+	for kort tid siden indførte lovbefalede skoleundervisning.
		+	Denne undervisning, ifølge hvilken engelsk bliver børnene
		+	indprentet og brugen af gammelshetlandske ord og vendinger
		+	ikke tilladt i skolerne, vil medføre, at Shetlandsdialekten i
		+	en nær fremtid bliver så godt som fuldstændig angliseret.
		+
		+	Af fremmede låneord i shetlandsk kunne fremhæves de
		+	hollandske (navnlig indkomme gennem hollændernes fiskeri
		+	ved de shetlandske kyster) og de keltiske (gaeliske).
		+
		+	Til slutning endnu nogle ord om Norns stilling indenfor
		+	den vestnordiske sproggruppe. En undersøgelse af det beva-
		+
		+	== 15 ==
		+
		+	rede ordforråd viser meget snart, at den gamle Shetlands-
		+	dialekt, leksikalisk sét, har stået de i snævrere forstand norske
		+	dialekter meget nær, nærmere end både færøsk og islandsk
		+	gøre det. På den anden side har den også (leksikalsk) haft
		+	adskilligt tilfælles med de to sidstnævnte sprog, idet en
		+	række af gammelshetlandske ord ere bevarede, som ikke gen-
		+	findes nyere norsk, men derimod i færøsk eller islandsk.
		+
		+	Dels på grund af de i Norge herskende stærke dialekt-
		+	forskelligheder, dels på grund af det i nyere shetlandsk inde-
		+	holdte norrøne ordforråds specielle natur, bliver det imidlertid
		+	muligt at bestemme Norns forhold til de norske dialekter
		+	endnu nærmere. Af de i H, Ross's norske ordbog (tillæg til
		+	Aasen) indeholdte nøjagtige angivelser af de stder, hvor de
		+	enkelte ord ere forefundne, fremgår det nemlig, at af alle de
		+	egne, som citeres, er det særlig det {{lsp\|\|sydvestlige}} Norge
		+	(Agder), som er hjemstedet for de ord, shetlandsk har til-
		+	fælles med norsk(fn1).

← Older revision		Revision as of 22:20, 24 July 2021
Line 437:		Line 437:
	Den gamle Foulabonde, som i 1774 foresagde Low det be-		Den gamle Foulabonde, som i 1774 foresagde Low det be-
	kendte kvad om Hildina og Orknøjarlen(fn3(, var, som det synes,		kendte kvad om Hildina og Orknøjarlen(fn3(, var, som det synes,
		+
		+	== 13 ==
		+
		+	ikke i stand til at ledsage det med nogen oversættelse, men
		+	kun med en almindelig redegørelse for hovedindholdet.
		+
		+	Den bestanddel af det gamle sprog, som det allerførst er
		+	gået ud over, er — som man let kan tænke sig, og som det
		+	også fremgår af de bevarede brudstykker — bøjningsformerne,
		+	de grammatiske endelser (assimilationer blive almindelige,
		+	efterhånden som formerne udviskes); dernæst forsvinde de i
		+	talen idelig tilbagevendende småord: konjunktioner, præposi-
		+	tioner, pronominer, talord, de almindelige adverbier; ligeldes
		+	en del af de almindeligst brugte adjektiver og verber samt
		+	navne på begreber.
		+
		+	Længere have i reglen de ord (substantiver) holdt sig,
		+	som betegne noget synligt, livløse genstande og levende
		+	væsner — navnlig de ord, som betegne underarterne, medens
		+	hovednavnet, det de enkelte arter sammenfattende navn, som
		+	oftest er gået tabt —, redskaber og husgeråd, og særlig gælder
		+	dette naturligvis de ting, som stå i nær sammenhæng med
		+	befolkningens daglige liv og syssel. Sådanne ord danne endnu
		+	en meget væsenlig bestanddel af det i moderne shetlandsk
		+	bevarede ordforraad. Som en særlig og meget righoldig
		+	klasse ord han fremhæves: a) de mange spøgende eller spot-
		+	tende navne, som bruges om et væsen eller en genstand, der
		+	frembyder et fra det normale afvigende udseende; b) kæle-
		+	navne. Af bevarede ord på andre områder kan fremhæves:
		+	sådanne, som udtrykke vrede eller gnavne sindsstemninger;
		+	verber, som betegne de forskellige (aparte, komiske) måder
		+	at bevæge sig aller at té sig på; adjektiver, som betegne
		+	forskellig nuancerede eller forskelligt grupperede farver på
		+	(hus-)dyr, særlig på får og kør (medens de gamle navne
		+	på hovedfarverne ere tabte), fåremærkerne (kendemærker på
		+	fårenes øren), m. m.
		+
		+	At en mængde gamle ord og udtryk vedrørende vejrets,
		+	vindens og søens tilstand ere blevne bevarede, kan næsten
		+
		+	== 14 ==
		+
		+	betragtes som en selvfølge, hvor talen er om en befolkning,
		+	der i den grad er en fiskerfefolkning som den shetlandske.
		+
		+	Til slutning bør det her omtales, at fiskernes (nu stærkt
		+	forsvindende) overtro, ifølge hvilken en mængde ting ikke
		+	måtte nævnes ved deres rette navne på søen, men kun ved
		+	omskrivende benævnelser, har reddet en mængde gamle ord
		+	og ordstammer fra undergang, som eller vilde have været
		+	tabte. Dette æmne skal blive nærmere behandlet i et særligt
		+	kapitel(fn1).

← Older revision		Revision as of 22:00, 24 July 2021
Line 412:		Line 412:
	\| colspan="2" \| ''Døvøre!'' — —		\| colspan="2" \| ''Døvøre!'' — —
	\|}		\|}
		+
		+	b) fra Unst:
		+
		+	::{{Dan\|''Mɔrjan, ara du ɩᶇe?''}}
		+	::{{Dan\|''Jō!''}}
		+	::{{Dan\|''Sala slāg däin fø̄r ᶄø̄rən?''}}
		+	::{{Dan\|''Jo ꬶɛra so ꬶɛra so.''}} (fn2)
		+
		+	{\|
		+	\| valign="top" \| ɔ: \|\| ''Marion, er du derinde? Ja! Skal jeg flytte dine kør? Ja, gør det (gør so).''
		+	\|}
		+
		+	Tredje linje er åbenbart (i begge versioner) forvansket
		+	og ordene omstillende »{{Dan\|''fø̄r''}}« må være on. fœra og »{{Dan\|''ᶄø̄rən''}}«
		+	on. kýrnar, ''kørne'' (fra dette sidste ord er vel »en« i »füren«
		+	— sé noten — lånt).
		+
		+	Når det altså almindeligt fremhæves, at Norn uddøde i
		+	slutningen af forrige århundrede, må dette ikke tages altfor
		+	bogstaveligt. Der har været en jævn og gradvis forsvinden,
		+	som fortsættes endnu den dag i dag. Allerede før midten af
		+	det 18de århundrede har dialekten rimeligvis været hårdt
		+	medtaget, og derefter synes det at gå hurtigt ned ad bakke.
		+	Den gamle Foulabonde, som i 1774 foresagde Low det be-
		+	kendte kvad om Hildina og Orknøjarlen(fn3(, var, som det synes,

@@ Line 394: / Line 394: @@
 Et par samtalebrudstykker ere blevne bevarede i en
 temmelig mishandlet form:
 <poem>
 :{{Dan|''Ja‘rta, bodəna kɔməna ro‘ntəna (ro‘təna) Kɔmba''}}
 ::(eller: {{Dan|''Ja‘rta, bota koməna ro‘mpa (romba) Komba).''}}